Annonce
Samfund
16. august 2022

Ida har prøvet alt fra piller til energifelter: “Det er en jungle at finde det, der passer til en”

Flere kvinder fravælger de hormonelle præventionsformer. Men at finde rundt i de mange muligheder for beskyttelse kan til tider virke håbløst
Af: Silje Qvist
hormonprævention

Foto: Privat

“Ida, det er altså virkelig ikke særlig godt. Skal vi ikke finde på noget andet?” Siger lægen og sætter sig ned foran 31-årige Ida. Hun har været på p-sprøjten længe nu. Lægen er bekymret for, om det er for længe. Hvis det er tilfældet, vil hun kunne få problemer med knogleskørhed i fremtiden.

Han har taget folderen med. Den som man også får med hjem efter seksualundervisningen i folkeskolen. De er der alle sammen. Klassikerne. P-pillen, hormonspiralen, kobberspiralen, alle dem med, der starter med P. Og selv om lægen ikke kan fortælle Ida noget, som hun ikke ved, går hun og lægen dem alle igennem.

“Det der har jeg prøvet. Det der har jeg også prøvet. Jeg gider ikke mere. Har prøvet. Jeg gider ikke have de der spiraler op. Jeg gider ikke have noget af det!”

Den nu 34-årige Ida Mark Sannemann bruger ikke nogen form for hormonel prævention. Flere og flere kvinder tager samme beslutning. Senest viste tal fra sundhedsdatastyrelsen at særligt brugen p-pillen falder.

Samme tendens møder overlæge Charlotte Wilken-Jensen dagligt.

- Jeg kan mærke, at der er færre kvinder, der efterspørger p-pillen end tidligere. Derudover oplever jeg, at ’hormon’ er blevet et negativt ord – både i medierne og blandt kvinder. Men hormoner er ensbetydende med liv. Vi kan ikke leve uden et godt sæt hormoner.

Charlotte Wilken-Jensen er overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og faglig leder hos Sex og Samfunds præventionsklinik. Hun forklarer, at mange kvinder faktisk har en forkert opfattelse af, hvad hormonprævention gør ved kroppen.

- Når vi eksempelvis indtager p-pillen, som indeholder kunstige hormoner, der ligner vores naturlige, så får ikke ekstra hormoner i kroppen. Vi stopper den naturlige hormonproduktion, hvilket ikke er usundt. Det har bivirkninger hos nogle, som bestemt ikke er elskværdige, men det finder man kun ud af, om man får, hvis man har prøvet dem.

Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.