
Eva Secher Mathiasen: "Det handler ikke lĂŠngere om, hvem du er, eller om du har det godt, men om, hvorvidt du kan prĂŠstere"

Foto: Marie Hald/PR. Illustration: Lisa Grue
femina fokus
De fĂžler sig pressede, forkerte og ensomme. Den unge generation har mange muligheder, men en stor del af dem fĂžler sig alligevel ikke tilpas. De skal prĂŠstere i skolen og pĂ„ de sociale medier, have bĂ„de gode venner, kĂŠreste og et udseende, de selv er tilfredse med. I disse uger sĂŠtter vi fokus pĂ„ de unge â til tider â ulykkelige piger og ikke mindst pĂ„, hvordan vi kan bidrage til, at de fĂ„r et bedre liv.
Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen er kendt for at vÊre optaget af, hvordan vi som samfund kan skabe gode liv for borgerne. Selv om hun anerkender et stort pres fra samfundets side, ser hun positivt pÄ fremtiden for de unge. At vi tager diskussionerne er med til at skabe et fundament for forandring.
Hvorfor tror du, at mistrivslen blandt de unge er sÄ hÞj, som den er i dag?
â Den forskningsmĂŠssige viden pĂ„ omrĂ„det er ikke sĂŠrlig stor, men et kvalificeret gĂŠt fra min side vil vĂŠre, at der er stigende krav til alle mennesker i vores samfund. Det gĂŠlder bĂ„de bĂžrn og voksne â men det gĂŠlder isĂŠr ogsĂ„ de unge. Det er nogle krav, der starter meget tidligt. Da jeg gik i bĂžrnehaveklasse, dryppede vi lys, tegnede og passede mĂ„ske et marsvin nede i hjĂžrnet. Vi brugte hele det fĂžrste Ă„r pĂ„ at lĂŠre at sidde stille i 45 minutter ad gangen og vĂŠre til stede i en ny kontekst.
I dag skal bÞrn have lÊrt at lÊse, og de har haft matematik og engelsk, inden de er fÊrdige med 0. klasse. Man gÄr i skole med et fagligt indhold meget, meget tidligt i dag. Hvis man ser pÄ folkeskolens formÄlsparagraf, handler den ikke lÊngere om at skabe gode samfundsborgere, men om at du i sidste ende skal ud pÄ arbejdsmarkedet og skabe vÊrdi, og det kan kun gÄ for langsomt. Det handler ikke lÊngere om, hvem du er, eller om du har det godt, men om, hvorvidt du kan prÊstere pÄ det faglige omrÄde. Det handler om, hvad vi kan bruge dig til. Det har vÊret et meget grundlÊggende paradigmeskifte i vores mÄde at se pÄ mennesker pÄ.
â Der er ogsĂ„ sket noget med konteksten for de unges liv i dag, fordi vi har fĂ„et sociale medier og internettet. Jeg vil ikke dĂŠmonisere internettet, men det er et nĂžgternt faktum, at nĂ„r hjernen oplever noget meget, tror den, at der er meget af det, den oplever. SĂ„ mange oplever, at alt det succesfulde, man ser pĂ„ internettet, er normen, selv om det kun viser nogle ganske fĂ„ procent af andres virkelige liv. Man kan let komme til at fĂžle sig utilstrĂŠkkelig i den kontekst.
Hvorfor tror du, at der er en kĂžnsmĂŠssig slagside, og at pigerne ser ud til at have det svĂŠrest?
â Pigerne er bedre til at fortĂŠlle, hvordan de har det. Men der er ogsĂ„ typisk stĂžrre krav til pigerne. Der er en kĂžnsmĂŠssig slagside til, hvordan vi mĂžder de unge. Drengene er ogsĂ„ begyndt at mĂžde hĂžje krav til deres udseende, men de mĂžder dem typisk senere. Pigerne vurderes pĂ„ deres ydre fra den dag, hvor de bliver fĂždt. Pigerne positioneres meget tidligt, som noget andre ser pĂ„ udefra og mener noget om.

Kan vi gĂžre noget â som mennesker eller som samfund â for at lette prĂŠstationspresset pĂ„ den enkelte?
â Jeg har faktisk masser af forhĂ„bninger til fremtiden pĂ„ det her omrĂ„de. Der er meget stor opmĂŠrksomhed pĂ„, at de unge ikke trives, og der er masser af kritik i gang af, hvordan vi driver vores samfund; at det er kommet til at handle om den enkeltes beskĂŠftigelsesmĂŠssige omsĂŠttelighed, om du kan Ăžge bruttonationalproduktet og betale noget skat. Det er selvfĂžlgelig ogsĂ„ vigtigt, at der bliver tjent penge i vores samfund, men det er et problem, at det er blevet den styrende tanke, som vi alle bliver mĂ„lt op imod. Penge er jo et middel, ikke et mĂ„l i sig selv for fĂŠllesskabet.
â Til gengĂŠld mĂžder jeg ikke en eneste politiker, der ikke synes, at det her er vigtigt. Det er uanset partifarve, og uanset om det er pĂ„ kommunalt, regionalt eller nationalt plan. Problemet er, at det er et strukturelt problem. Derfor er det svĂŠrt at gĂžre noget ved pĂ„ det individuelle plan, selv hvis du er partileder eller statsminister. Det er noget kulturelt og normativt, der skal forandres. Det er ikke nok, at vi f.eks. fjerner tests i folkeskolen eller de krav, der stilles til fĂžrskolebĂžrn. Vi skal ĂŠndre vores grundlĂŠggende indstilling til, hvordan vi er mennesker i det her samfund, og det ser jeg en gryende interesse for. Bare det, at vi taler om det, er med til, at der skabes ĂŠndringer i det smĂ„.
â Det ville ogsĂ„ vĂŠre godt, hvis den interesse ville fĂžre til, at vi fik noget forskning pĂ„ omrĂ„det, sĂ„ vi kan fĂ„ et prĂŠcist billede af, hvorfor de unge mistrives, og om vi som samfund kan gĂžre noget for, at problemerne forebygges bedre.

Undervisningsministeren: Vi gĂžr ikke nok for at trĂŠne vores bĂžrn i at mĂžde udfordringer i livet
Hvis du fik ubegrÊnset rÄderum og kunne fÄ gennemfÞrt én Êndring, der kunne fÞre til bedre livskvalitet for de unge, hvad skulle det sÄ vÊre?
â SĂ„ ville jeg beslutte, at enhver lov og reform, om det er inden for skattepolitik, sundhedspolitik, udenrigspolitik eller et hvilket som helst andet politisk omrĂ„de, blev gennemgĂ„et for, om den egnede sig til at skabe bedre menneskeliv, inden den blev vedtaget.
Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening
LĂŠs mere om:
Udvalgt indhold

SÄdan fÄr I gang i sexlivet igen: "Min erfaring er, at det virker for 90 procent af alle par, der prÞver"

Datingekspertene: SÄdan ved du, om han faktisk er interesseret
