
Overgangsalder: For mange kan det vĂŠre godt nyt at komme i overgangsalderen

Udgivet fĂžrste gang i 2019. Foto: Shutterstock
Overgangsalderen er for nogle forbundet med hedeture, kraftige og uregelmÊssige menstruationer og tÞrre slimhinder, og det faktum, at man ikke lÊngere kan fÄ bÞrn.
Men for mange er det en fin tid. Der er mange myter, og dem vil lĂŠge Lotte Hvas til livs.
Hun arbejder ved forskningsenheden for Almen Praksis ved KĂžbenhavns Universitet og har forsket i overgangsalderen i flere Ă„rtier. Hun er forfatter til bogen âOvergangsalderen â Bedre end sit rygteâ.
- Der er to grunde til, jeg ville skrive denne bog. En grund er, at nÄr jeg talte med kvinder om overgangsalderen, gik det op for mig, at mange efterspÞrger viden, og ofte ganske detaljeret viden. Mange ved kun lidt om det, og siger, de er underernÊrede, nÄr det gÊlder kendskab til deres egen krop, siger Lotte Hvas.
Mange fÄr ingen symptomer
Desuden er overgangsalderen et tabu, mener hun â ordet har fĂ„et en negativ klang, som det ikke helt fortjener.
- Jeg mener, der er brug for en anden mÄde at tale om overgangsalderen pÄ.
Myterne om overgangsalderen gÄr blandt andet pÄ, at mange knytter den til alderdomstegn, som at hÄret bliver grÄt og tyngdekraften har fÄet fat.

Desuden er det ikke alle, der fÄr symptomer pÄ overgangsalderen i det hele taget, mens billedet, mange har af overgangsalderen hÊlder mod en lidende kvinde uden seksualitet, i voldsomme hedeture og med et kedeligt, grÄt liv.
Omkring en ud af tre fÄr generende symptomer i forbindelse med overgangsalderen, men ligesÄ mange fÄr aldrig nogle symptomer.
- Selvom man har symptomer, sÄ har man ogsÄ et ganske godt liv i denne livsfase. Mange fÞler, de befinder sig et sted, hvor de har sluttet fred med sig selv, de har tid og erfaringer. Det er lettere at vÊre kvinde mellem 50 og 60, end det er at vÊre helt ung og med mange krav, siger Lotte Hvas.

Overgangsalderen starter omkring 50-Ärsalderen
I overgangsalderen stopper kroppen gradvist med at producere kĂžnshormonerne Ăžstrogen og progesteron i ĂŠggestokkene.
NÄr der nÊsten ikke produceres mere, udebliver menstruationen ogsÄ, og man kan ikke lÊngere blive gravid. Dette er for mange en positiv Êndring samtidig med, at det kan fÞre ubehagelige symptomer med sig.
- Overgangsalderen er perioden omkring menopausen, som er den sidste menstruation. Den indtrÊder omkring 50-52-Ärs-alderen, fortÊller Mette Haase Moen, der er specialist i fÞdselshjÊlp og kvindesygdomme og professor emerita ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige universitet, NTNU.

Hvad sker der efter overgangsalderen?
Nogle Är fÞr menopausen vil de fleste mÊrke, at deres cyklus Êndrer sig.
Den kan vÊre kortere eller lÊngere end sÊdvanligt, og man kan opleve, at man ikke fÄr menstruation en mÄned, for sÄ at fÄ langvarige og kraftigere blÞdninger den nÊste.
Kan give generende symptomer
- Hos ca. 25 procent kan hedeture komme og gÄ fÞr menopausen. Efter menopausen vil ca. 80 procent fÄ symptomer, som hos 30 procent kan blive svÊrt generende, fortÊller Mette Haase Moen.
Disse symptomer varer gerne fire til syv Är, fortÊller hun, men hos nogen fortsÊtter de resten af livet.
SÞvnforstyrrelser er ogsÄ noget, der bliver knyttet til overgangsalderen, og Mette Haase Moen forklarer, at hos mange bliver hedeture og nattesved et problem, der gÄr ud over hverdagen.

- Det kan medfĂžre trĂŠthed og koncentrationsbesvĂŠr â og eventuelt depressioner. Senere kan der hos halvdelen af kvinder over 60 Ă„r komme symptomer fra skeden, der bliver tĂžr, og det kan give problemer med Ăžmhed og eventuelt blĂždninger ved samleje.
En lettelse af slippe for menstruationen
IfÞlge Mette Haase Moen er der heldigvis mere Äbenhed omkring overgangsalderen i dag, og fÊrre forbinder menstruation og frugtbarhed med kvindelighed og ungdommelighed.
- Det skal nĂŠvnes, at det ogsĂ„ kan vĂŠre en lettelse at stoppe med at menstruere og det, der fĂžlger med: PMS, bind og tamponer â isĂŠr, nĂ„r blĂždningerne ikke lĂŠngere er regelmĂŠssige â og eventuelt ogsĂ„ selve ubehaget med menstruationssmerter. Og ikke mindst behĂžver man ikke tĂŠnke pĂ„ prĂŠvention, siger hun.
Lotte Hvas pÄpeger, at overgangsalderen ikke skal bagatelliseres. Nogle kan fÄ store gener i denne periode af deres liv, og for alle gÊlder det, at kroppen skal igennem en forandring.
- Kvinder kender deres krop godt, og nÄr der sker en forandring, kan der virke truende, siger hun.
Ikke slut med sex i overgangsalderen
Samtidig mener hun altsÄ, at overgangsalderen har et ufortjent dÄrligt rygte. Det er en helt nÞdvendig forandring, og for mange er netop denne tid i livet en af de bedste.
Det er ofte en periode, hvor kvinderne fÄr tid til at reflektere og til at finde ud af, hvad de vil gÞre med deres liv.
Vi skal ikke fortsĂŠtte med at fĂ„ bĂžrn efter de 50. Det kan skade moderen og give barnet misdannelser. Derfor er det godt, vi har denne livsfase â fordi vi mennesker fortsĂŠtter med at vĂŠre seksuelle vĂŠsener, siger Lotte Hvas.

Overgangsalder: Her er tegnene pÄ, du er tÊt pÄ
For sexlivet behĂžver ikke stoppe, selvom overgangsalderen er et faktum.
- Mange er bekymret for sexlivet. Efter overgangsalderen kan slimhinderne blive tĂžrre, men det findes lokalbehandling til â bĂ„de med og uden hormoner, siger Lotte Hvas.
- Mange tror, at livet nĂŠrmest er slut. At alt bare er skidt, men der er hovedsageligt tre symtomer, man behĂžver at tĂŠnke over, og det er slimhindeforandringer, hedeture og blĂždningsforstyrrelser, og de kan alle behandles.
LĂŠs mere om:
Udvalgt indhold

Karen Bro har vĂŠret i tvivl hele sit liv: "En lille stemme i mig sagde, at jeg ikke kunne finde ud af det"

Iben begyndte at tage lidt med hjem og sĂŠlge som hobby, men det udviklede sig til et karriereskift
