Maria Bramsen: Jeg fik ikke sagt farvel til min mor

Maria Bramsen var teenager, da hendes mor, der kom fra Barbados, mødte Benny Andersen. Og at have en stedfar med kultstatus har uden tvivl påvirket hende, siger hun.

- Da han kom ind i familien, sagde han ret klart, at han ikke ville påtage sig far-rollen. Det var ikke hans plads, og det var fint. Men vi havde musikken sammen, og det var fedt.

Læs også: Maria Bramsen og Tøsedrengene er tilbage

- Min far introducerede mig til klassisk musik, hvor Benny tilføjede jazzen, da han kom ind i mit liv. Han var et poetisk menneske, der skærpede min opmærksomhed på ordets kraft. Og så var han utrolig forelsket i min mor. Min bror og jeg havde boet alene med hende et stykke tid, hvor hun arbejdede sindssygt hårdt, så da Benny kom ind, faldt der lidt en ro over det hele, fortæller Maria, der som så mange andre børn af 1970'erne var "nøglebarn".

- Benny arbejdede jo hjemme, så lige pludselig var der nogen, når man kom fra skole. Og fordi der skete så mange ting i hans hoved, var hans ydre liv meget sat i system - der kom nogle helt faste rutiner, hvor alting skete på samme tid hver dag. Og så groede der en gensidig respekt imellem os. Han tog mig alvorligt som sangerinde og tegner - som kreativt menneske - og jeg har siden tegnet flere omslag til hans digtsamlinger.

Moderens død
Marias mor og Benny opholdt sig i deres hus på Barbados hver vinter - bl.a. fordi Cynthia led meget af astma. Under de varme himmelstrøg fik hun det markant bedre - alligevel måtte Maria sige farvel til sin mor i 2001. Cynthia blev kun 67 år.

- Det var forfærdeligt. Benny ringede og sagde, at han syntes, vi skulle komme derned, fordi hun havde det virkelig dårligt. Vi hastede af sted, og jeg nåede lige at sige hej til hende på hospitalet, hvor hun havde det sindssygt dårligt og lå med iltmaske og var meget bange, fortæller Maria.

Læs også: Forfatter Charlotte Roche - mine tre brødre døde på vej til mit bryllup

Moderen blev lagt i respirator, samme nat Maria og hendes bror var ankommet, så Maria nåede aldrig at sige farvel.

- Det var en frygtelig oplevelse. Jeg var så tæt på min mor - ikke på veninde-basis, min mor var MOR, hende den kloge, som altid havde styr på alting. Og så var hun pludselig væk.

Begravelsen foregik i to afdelinger: Én på Barbados, én i Danmark.

- På Barbados var der en "viewing", hvor min mor lå i en åben kiste, og alle kom og sagde farvel. Og folk kom jo hen og stod og snakkede hen over min mor, alle mulige af hendes gamle venner og veninder, som var meget støjende og "gud hej, længe siden!" - og så lå hun dér midt i det hele. Folk grinede og græd, og det var rigtig fint. Hvor det herhjemme var mere mørkt og andægtigt og stille. Der er virkelig forskel på de to kulturer, siger Maria.