Tips & guides

Ved du, hvad klistermærket under dine nye sko betyder?

Klistermærket, der sidder under dine nye sko, kan have meget at sige i forhold til holdbarhed og kvalitet.

Snart er det tid til at hoppe i både sommersandaler og lette sneakers, for foråret er lig med skoshopping for mange af os. Men før du investerer i dit næste par, kan det være smart at kende dette skotip. Under de fleste nye sko sidder nemlig et lille klistermærke med nogle symboler (ja, det er mærket, du ofte knækker en negl på i forsøget på at få det af).

 

Dette klistermærke fortæller dig nemlig meget om, hvilke materialer, der er brugt i dine nye sko.

Det øverste symbol viser, hvilket materiale, der er brugt på skoens yderside, og det nederste symbol viser, hvad sålen er lavet af. Men det er det midterste symbol, der er allervigtigst, har skomager Asbjørn Dagestad fra Oslo tidligere forklaret til norske kk.no.

- Symbolet i midten viser, hvilket materiale, som er anvendt på indersiden af skoen – og det bør helst være skind, fortæller Asbjørn Dagested.

LÆS OGSÅ: Life hack: Sådan får du knirkefrie sko

Sådan læser du mærket under dine sko: Kolonnen til venstre viser, hvor på skoen materialet er brugt. Kolonnen til højre viser, hvilket materiale, der er tale om. Øverst: Ydre overside - materiale: skind. Midten: Indersiden - materiale: tekstil. Nederst: Sålen - materiale: syntetisk (gummisåle).

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Sålen er mindre vigtig

Mange er mest optagede af, at sålen – altså det nederste symbol på klistermærket - skal være skind.

- Skindsåle er et tegn på eksklusivitet, men de er ikke egnede til nordiske vejrforhold. Her i Norge er sko med skindsåler først og fremmest en selskabssko, siger han.

- Skindet på indersiden betyder mest. Skind kan holde til meget mere, før der skabes et dårligt bakterieklima. Det giver simpelthen en god fodhygiejne, mens syntetiske materialer ofte gør, at der hurtigt bliver surt og klamt, forklarer Asbjørn Dagested.

LÆS OGSÅ: Her er sommerens helt store smykketrend (som du også gik med i 90'erne)

Giv skoene pauser

For at gå glæde af dine sko længst muligt, er det vigtigt, at de får en pause. Det er også grunden til, at du ikke bør bruge det samme par dag efter dag.

- Bruger du de samme sko i lang tid, vil de ikke få tid til at tørre. Giv skoene nogle pauser og brug dem ikke hver dag. Sko bør få dobbelt så meget hviletid, som de har brugstid. Har du brugt dem én dag, bør de altså hvile to dage, siger Asbjørn Dagestad.

Et tegn på, at dine sko ikke har fået en lang nok pause er:

- Bliver din fod kold, når du tager skoen på, så er den ikke tør nok, siger han.

 

 

 

Læs mere om: