taske, jakkesæt og statementsmykke fra Zara
Stil

Feminas shoppingredaktør: Disse 3 ting skal du købe i Zara lige nu

27. august 2018
af shoppingredaktør Line Sekula
Foto: PR
En statementhalskæde, et jakkesæt og efterårets it-taske. Her er tre ting, feminas shopping editor Line Sekula anbefaler, du køber i Zara lige nu.

Statement-halskæden

Ofte har man en tendens til at glemme, hvor gode Zara er til at lave accessories. De har nemlig ofte rigtig flotte smykker, tørklæder og hatte. Og ja, selvfølgelig er smykkerne ikke ægte guld, men hvis du går efter trendbasererede smykker og gerne vil følge sæsonens tendenser, så er Zara stedet at gå hen.

Lige præcis statementsmykker er der rigtig meget fokus på denne sæson. Denne halskæde gør det helt rigtige for mig, da den er lige ved at være for meget, uden at være det. Jeg vil bruge den til en åben skjorte og lade halskæden fylde på den bare hud.

statementshalskæde fra zara

Halskæde fra Zara, 149 kr.

It-tasken

Overalt på catwalken denne sæson ser du tasker, der skal kunne ”krammes”. De bløde former og materialer gør, at tasken kan holdes under armen som en clutch. Den skønne taske har lige præcis den funktion, og så har den en fantastisk crispy grøn nuance.

taske fra zara

Taske fra Zara, 449 kr.

LÆS OGSÅ: Streetstyle - her er de bedste køb lige nu

Jakkesættet

De brunlige nuancer og den herreinspirerede garderobe er IN lige nu. Så nu hvor Zara har kombineret de to tendenser i et fantastisk oversize jakkesæt, er det bare om at slå til! Det gode er, at jakkesættet både kan fungere til hverdag og til fest, alt efter hvilket tilbehør, du sætter til. Og så kan jakken og bukserne for øvrigt også bruges hver for sig – mere praktisk bliver det da ikke.

jakkesæt fra zara

Blazer fra Zara, 999 kr. Bukser fra Zara, 649 kr.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også