Tips & guides

3 kvinder: Vores vigtigste værdier

Hvilken værdi betyder mest for dig? Hvad er essentielt i dit liv? Hvad kendetegner den, du er? Med Pandoras nye smykkekollektion kan du håndplukke dine personlige værdier. Vi har bedt tre seje kvinder beskrive deres vigtigste værdi...

Lotte Reimar

Lotte Reimar, Klummeskribent og Direktør/partner i Business Club Danmark ApS

Hvilken værdi betyder mest for dig?

Mod kendetegner på alle måder, hvem jeg er, og hvordan jeg lever mit liv. Det er en af mine vigtigste værdier og en af mine absolut største styrker. For knap to år siden forlod jeg en stilling som adm. direktør i PARKEN, fordi jeg ikke længere kunne mærke begejstringen i mit job. Det krævede mod!

Det kræver mod at træde ud i det totalt uvisse, for at forfølge en drøm om at blive selvstændig. Det kræver dagligt mod at starte helt forfra som iværksætter og stædigt tro på, at ens forretning vil komme til at give overskud på sigt. Det kræver is i maven at falde i søvn om aftenen med ro i sjælen, når man ikke aner, hvor næste måneds husleje skal komme fra.

Mit mod anvender jeg til at konfrontere både smerte, risiko, usikkerhed og angst. Mod gør mit liv lettere at leve. Jeg lever mit liv modigt.

 

Julia Lahme

Julia Lahme, Forfatter, foredragsholder, blogger og CEO i Lahme ApS

Hvilken værdi betyder mest for dig?

En af de værdier, jeg oplever som mest undervurderet, er den gode gamle: Loyalitet. Der ligger så meget i det ord; det handler både om én selv og om hvordan man indgår i relationer med andre mennesker. Det indeholder ærlighed, omsorg og kærlighed. Jeg vil gerne være kendt af mennesker omkring mig som netop det: Loyal. En man kan regne med og stole på. Loyalitet kan vise sig i det mindste, og i det største: Når mine veninder Leila & Julie arrangerer surprisefest for min mand og jeg fordi vi aldrig selv har haft tid eller råd til at holde et bryllup, er det loyalt. Når min søn på 5 bliver bidt af sin lillebror på 2 og beder os om ikke at skælde lillebror ud, er det loyalt.

Loyalitet er kærlighed. Når man står der for dem man elsker, når man træffer loyale valg, og når man ind i mellem sætter loyaliteten overfor andre før sine egne umiddelbare behov, er man loyal. Jeg ønsker mig at vi husker at tænke på helheden frem for kun vores egen næsetip, og at vi hylder hinanden for netop det; at være loyale.
 

Vibeke Nielsen

Vibeke Nielsen, Mode- og skønhedsredaktør på FEMINA

Hvilken værdi betyder mest for dig?

Balance er en af flere værdier, jeg altid sørger for at holde fokus på. At leve efter mine værdier fylder meget i liv, og netop balance er gennem de seneste år blevet er vigtig rettesnor for mig. Værdien afspejler sig tydeligt i de handlinger og beslutninger jeg tager hver eneste dag.

Balance for mig er ikke kun balance mellem arbejdsliv og privatliv, men også det, at det hele mentalt og fysisk hænger sammen for mig. Jeg lever et meget fyldt liv med mange børn, kæreste, dyr, veninder, træning og et travlt job, som jeg sagtens kunne bruge 80 timer på om ugen.

Jeg har valgt ikke at stresse rundt, valgt at tage det roligt og få de små nuancer i livet med, valgt at tage mig tid til de mennesker jeg holder af og være til stede. Jeg har de seneste 7 år prioriteret benhårdt og valgt at leve livet i balance og ikke lade mig hvirvle ind i stress-centrifugen af de uendelige drømme om det perfekte liv. Værdien balance minder mig hver dag om det!
 

 

Deltag i konkurrencen om et armbånd med 3 charms til en samlet værdi a 1000-1900 kroner.

Det foregår på FEMINAs facebook her.

De 24 værdier er:

Honesty (ærlighed)

Health (helbred)

Respect (respekt)

Happiness (lykke)

Wellness (velvære)

Loyalty (loyalitet)

Passion (lidenskab)

Peace (fred)

Positivity (positivitet)

Hope (håb)

Faith (tro)

Freedom (frihed)

Compassion (medfølelse)

Joy (glæde)

Stability (stabilitet)

Courage (mod)

Strength (styrke)

Energy (energi)

Balance (balance)

Wisdom (visdom)

Prosperity (rigdom)

Love (kærlighed)

Confidence (selvtillid)

Trust (tillid)