Strik

Perlestrikket halstørklæde classic til dig og ham

Det her tørklæde kan du strikke til både dig selv og din kæreste, for det er virkelig klassisk i både størrelse og farver. Garnet er et blødt og samtidig slidstærkt miks af økologisk uld og pesticidfri nældefibre.

Design og foto er fra bloggen susanne-gustafsson.dk, hvor du kan finde masser af inspirerende gratis strikke-, hækle- og madopskrifter.

Find forhandlerliste på Organic Wool + Nettles hos Onion

Perlestrikket halstørklæde classic til dig og ham

 

Det skal du bruge: 3 ngl (150 g) Organic Wool + Nettles fra Onion i bundfarven (fv 634) og 1 ngl (50 g i hver af farverne 1 og 2 (hhv. fv 620 0g 632). (rund)pind nr. 6.

Mål: ca. 28 x 121 cm.

Strikkefasthed: 16 m & 20 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip 1: tag første m løs af på alle p, og strik sidste m dr r, så får du en pæn kant.

Perlestrik: Alle p: 1 r løs af, * 1 vr, 1 r *, gentag fra * til *, til der er 2 m tilbage, 1 vr, 1 dr r.

Slå 45 m op med farve 1, og strik perlestrik frem og tilbage, til arbejdet måler 20 cm. Skift til bundfarven, og strik til de 3 ngl er brugt op (ca. 81 cm med bundfarven). Skift til farve 2, og strik 20 cm. Luk af i perlestrik.

Hæft alle ender, og pres evt. tørklæde let med et pressestykke (rent viskestykke) mellem tørklæde og strygejern.

PRØV OGSÅ: Lun og nem ribstrikket hue

Find flere opskrifter på susanne-gustafsson.dk

Læs mere om: