hæklet kurv
Stil

Hæklet rund kurv af tubegarn

6. maj 2019
af Susanne Gustafsson fra bogen "HJEMMESTRIK"
Den grove hæklede kurv er oplagt til strikketøjet, vaskekludene, toiletgrejet og meget mere. Den hækles i et genanvendt tubegarn på en tyk hæklenål, så det går stærkt.

HÆKLET RUND KURV AF TUBEGARN

Opskriften er fra Susanne Gustafssons nye håndarbejdsbog "HJEMMESTRIK" - Køb den her

Det skal du bruge: 450 g Lilli tubegarn, genanvendt bomuld, fra Lankava. Hæklenål nr. 10-12 – prøv dig frem. Mål: Diameter: ca. 23 cm. Højde: ca. 17 cm. Hæklefasthed: ca. 8 fm og 6 ½ omg = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat. Kurv: Hækl 6 lm, og luk dem til en ring med 1 km i 1. lm. 1. omg: Hækl 2 lm (= 1. fm), hækl yderligere 11 fm i ringen (= 12 fm). Afslut med 1 km i omgangens 1. m. Begynd hver omg med 2 lm (= 1. fm), og afslut hver omg med 1 km i omgangens 1. fm. 2. omg: 2 lm, *2 fm i næste m, 1 fm i næste m*, gentag fra * til * omg rundt (= 18 fm). 3. omg: 2 lm, *2 fm i næste m, 1 fm i hver af de næste 2 m*, gentag fra * til * omg rundt (= 24 fm). 4. omg: 2 lm, *2 fm i næste m, 1 fm i hver af de næste 3 m*, gentag fra * til * omg rundt (= 30 fm).
Fortsæt rundt med udtagninger, idet der for hver omg kommer 1 fm mere mellem udtagningerne, til der i alt er 48 m på omg. Hækl derefter 8 omg lige op uden udtagninger. Nu hækles hanke således: 8 fm, 12 lm, spring 8 fm over, 16 fm, 12 lm, spring 8 fm over, 8 fm. Næste omg: 1 fm i hver (= 56 fm). Bryd garnet. Hæft enderne, og put ting og sager i din nye kurv. PRØV OGSÅ: Hæklet karklud i økologisk bomuld TIP! Det grove garn er ikke lige til at presse, men du kan hjælpe kurven i facon ved at presse en rund bordskåner eller tallerken ned i bunden, indtil den holder faconen. Opskriften er venligts udlånt fra "HJEMMESTRIK" af Susanne Gustafsson - du kan købe bogen her
https://imgix.femina.dk/gustafsson-susanne_hjemmestrik_0.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også