Strikket pude
Strik

Guide: Strik en tyk og lækker pude

Kan du godt lide at se hurtige resultater, når du strikker? Så er denne hyggelige pude strikket på pinde 10 lige sagen!

Strik en lækker pude

Mål: Ca. 50 x 50 cm.

LÆS OGSÅ: Strikkeopskrift på en varm plaid

Du skal bruge:

”Heavy Wool Mix” (70 % akryl/30 % uld/100 g = 39 meter): 8 ngl i fv sand. Strikkep nr. 10. Hjp til snoning. Monteringspude 50 x 50 cm.

(Garn fra Stof og Stil, se stofogstil.dk).

Strikkefasthed: 10 m = 10 cm i bredden i glat.

LÆS OGSÅ: Stofnet med krans i broderi

Sådan gør du:

Slå 43 m op og strik frem og tilb.

1. p (r-siden): 9 r, 8 vr, 10 r, 2 vr, 6 r, 2 vr, 6 r.

2. og alle øvrige p fra vr-siden: Strik som m viser (r over r, vr over vr).

3. p: Som 1. p, men strik snoning over den første bane med 6 r sådan: Sæt 3 m på hjp foran arb, strik 3 r, strik m på hjp r.

5. p: Som 1. p.

7. p: Som 3. p, men strik snoningen sådan: Sæt 3 m på hjp bag arb, strik 3 r, strik m på hjp r.

8. p: Strik som m viser.

Gtg 1.-8. p, til arb måler ca. 51 cm. Luk løst af.

Strik et stykke mere magen til.

Sy de 2 stykker sammen ret mod ret, men lad ca. 30 cm stå åben forneden. Vend retten ud og læg monteringspuden i betrækket. Sy åbningen sammen. Nu har du din helt egen hjemmestrikkede pude.