Shopping

Bæredygtig shoppekultur: Lej din kjole fra By Malene Birger

Spar penge, pas på miljøet og kom til fest i en flot kjole på en og samme tid. Nu kan du leje det helt store festskrud hos By Malene Birger.

Vi kender vist alle følelsen af mild panik, der kan ramme inden en bryllupsfest, fødselsdag eller barnedåb, når man glor håbløst ind i skabet og igen må erkende, at selvom det ganske vist ser ud til at være proppet med kjoler, bluser og nederdele, har man intet at tage på. Næste skridt er en panisk eftermiddag, hvor man suser byen rundt på jagt på en flot kjole, som ofte er lidt for dyr, og som man kun kommer til at bruge den ene gang. Men fra midten af maj kan du leje fint fest- og selskabstøj fra By Malene Birger, der netop har annonceret et ”Rent The Look” i samarbejde med det bæredygtige tøj-udlejningskoncept, Continued.

 

- Vi har allerede en garderobe fuld af kjoler, der er perfekte til events, så hvorfor ikke dele dem på en måde, der er mere bæredygtig og samtidig sjov?, siger creative director hos By Malene Birger, Mathilde Torp Mader.  

Giv et abonnement på femina i julegave fra KUN 149 kr.

Det koster mellem 300 og 1000 kroner at leje det helt store festskrud, og konceptet fungerer fuldstændigt, som når man shopper på nettet. Man vælger det tøj, man ønsker at leje samt hvilken dato, man skal bruge det, og derefter bliver det sendt direkte til hoveddøren. Akkurat som når man shopper tøj på nettet. Når du så er har brugt kjolen, sender du den tilbage i en returæske med præbetalt porto. Smart!

Du kan leje selskabstøjet via et link på By Malene Birgers hjemmeside.

LÆS OGSÅ: 18 danske brands, der alle er bæredygtige

Er du i nærheden af København den 15. maj på Atelier September, kan du komme og prøve kjolerne på Atelier September. Læs mere om eventet her.

 

Se et udvalg af de kjoler, du kan leje fra By Malene Birger:

 

Galleri: Lej din By Malene Birger-kjole

 

 

 

Læs mere om: