makeover
Makeover

Makeover: Ny stil til nyt job

Charlotte går altid i bukser med en løs bluse i sorte farver. Hun starter snart i nyt job og ønsker derfor hjælp til en ny stil. I feminas makeover rådes hun til at få flere farver ind i garderoben. Tøjet må gerne være præsentabelt, men hun vil gerne undgå for kropsnært tøj. Charlotte skal skabe harmoni i looket ved at bruge den samme farve i over- og underdel.

Charlotte fik en makeover med femina

Hvem: Charlotte Holm, 51 år og fra Jystrup.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 44/176/85.

Stil: Afslappet og lidt kedelig – sorte bukser og bluser.

Børn: To på 20 år og én på 22 år.

Fritid: Løb, maling, haven.

Uddannelse og job: Uddannet folkeskolelærer, men har fået nyt job som receptionist.

3 gode stiltip

1. Da du har lidt brede skuldre, er det en god idé, du vælger bluser i blødt materiale, så syner skuldrene mindre.

2. Få farver og mønstre ind i din nye garderobe, som passer til din hudtone og nye hårfarve.

3. Undgå for kropsnært tøj.

LÆS OGSÅ: Makeover: Elegante farver til hverdag og fest

Makeup

Charlotte bruger kun mascara til hverdag. Karina fra Lancôme starter med at rense huden og lægge en god serum efterfulgt af en dagcreme, der giver masser af fugt. Foundation lægges på lidt ad gangen, indtil den ønskede dækning er opnået. Concealer bruges til at skjule urenheder og til at lysne under øjnene. Blush kommes på på det højeste punkt på kindbenet, det giver en friskhed. Farver som lilla og sart rosa bruges på øjnene, det er flot til de grønne øjne. Lys rosa lægges på hele øjenlåget for at åbne, og den lilla langs vippekanten. Der afsluttes med eyeliner. Brynene tegnes let op, og makeuppen afrundes med sort mascara. Læberne får en gang rosa lipgloss.

Tip

Husk at få farvet dine øjenbryn, da det giver dit ansigt karakter. Gør det selv, eller få en frisør til det.

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

De 3 bedste fra Lancôme

1. Rénergie Multi-Lift fra Lancôme er en dagcreme, som strammer op og glatter ud. Bruges på ren hud dag og nat. God til kvinder på 40+. 50 ml, 755 kr.

2. Monsieur Big Mascara fra Lancôme giver 12 gange mere volumen uden at klumpe, 220 kr.

3. Lancôme L’Absolu Gloss Cream – 319 Rose Caresse. Denne lipgloss leverer en skinnende finish og plejer samtidig læberne med fugt og glans, 220 kr.

Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

Hår

Charlotte har et kraftigt, naturkrøllet hår med begyndende grå nuancer. Camilla fra Terkelsen starter med at farve håret i en chokoladebrun for at dække udvoksningen. Hun lægger derefter karamelfarvede reflekser som striber for at give håret lidt spil. Derefter klippes håret kortere med lette etager. Lidt kortere fortil, for at håret syner lettere og mere eksklusivt. Camilla vælger at tørre håret med en rundbørste for at skabe et smukt fald i håret.

Tip

Når man har naturkrøl, er det vigtigt at bruge masser af fugt, så håret ikke kommer til at se tørt ud.

LÆS OGSÅ: Makeover: Ny inspiration til jobgarderoben 

Makeover: Ny stil til nyt job

Adresseliste

Frisør Terkelsen, Østerbrogade 102, 2100 København Ø, tlf. 35420972

Adia, tlf. 73121500

M.Wiesneck, tlf. 70224770

Masai, tlf. 33322333

Sanne Nordahn, tlf. 26405325

Caprice, tlf. 20231030

Gudrin Sjöden, tlf. 33134499

Tamaris, www.tamaris.com

By Mickleit, tlf. 61698146 / www.bymickleit.dk

 

 

Læs mere om: