Makeover
Stil

Makeover: Hvordan undgår jeg fejlkøb

14. maj 2019
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Heidi Maxmiling. Hår: Vicki Zoe Risom/Dennis Knudsen Private. Makeup: Delilah/Vicki Zoe Risom
Anitta kan lide den klassiske stil, går meget i sort og hvidt, men er træt af tøj, der hænger i skabet og aldrig bliver brugt. Shoppe-genet fejler bestemt ikke noget, men Anitta savner idéer til nye farver og måder at mixe garderoben på.

ANITTA FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

UDFORDRING: Hvordan undgår jeg fejlkøb? LØSNING: Få overblik over dit tøj og vurdér, hvad du mangler, og hvad der kan gives væk.
https://imgix.femina.dk/makeover-1_37.jpg
Anitta før Hvem: Anitta Prins, 53 år og fra Nakskov. Tøjstørrelse/højde/vægt: 36-38/158/53. Stil: Klassisk i sort, hvid og grå, mest bukser og sweater. Børn: Datter på 17 år. Fritid: Kolonihave, blomsterbinding og familiehygge. Job og uddannelse: Ernæringsassistent, men førtidspensioneret pga. ulykke.
STYLISTENS BEDSTE TIP 1. Gå efter tøj, du kan mixe på kryds og tværs – stilen må meget gerne variere, men farvetonerne skal hænge sammen. Tænk over, hvilke sko du bruger til hvad – du skal ikke gå all-in på en stil med feminine sko til feminint tøj, vælg hellere kontrasten med støvler eller sneakers til det “fine” og feminint til en maskulin blazer eller et par slidte jeans. 2. Når du kommer hjem med dine tøjkøb, så tjek med det samme, hvordan du kan bruge dem. Prøv for eksempel nye bukser med dine forskellige bluser, skjorte, strik og sko, hvis du er i tvivl, og de er svære at style – kommer de nok aldrig på. Skynd dig at bytte dem, og så er det bare “op på hesten” igen. Det er en meget bedre fornemmelse at bytte fejlkøb end at se dem hænge i skabet. 3. Du skal give dit klassiske tøj en mere casual drejning, vælg klassiske snit, blazere, skjorter, jeans og strik i nye farver og materialer – det giver dig et friskere look og kan nemt styles op og ned med forskellige sko og tasker.
https://imgix.femina.dk/makeover-2_39.jpg
Bluse fra Fine, 899 kr. Nederdel fra Fine, 999 kr. Øreringe fra Izabel Camille, 795 kr. Halskæde fra Maanesten, 750 kr. Armbånd fra Maanesten, fra 400 kr. til 600 kr. Støvler fra Notabene, 2.395 kr.
MAKEUPARTISTENS BEDSTE TIP TIL NATURLIG MAKEUP Trin 1. Anitta er mest til naturlig makeup, så Delilah Take Cover Cream Concealer vil være det perfekte grundlag for en holdbar og smuk makeup. Trin 2. Plejende foundation og blush giver ansigtet skøn glød og friskhed, inden øjenmakeuppen får perfekt startskud med nude concealer og skygge/primer som grundskygge på hele øjenlåget. Trin 3. Vippekanten tegnes op med sort eyeliner, der laves til en blød linje langs vipperne. Mørk, varm auberginebrun skygge lægges i globelinjen for at give dybde og tones blidt ind på øjenlågets yderste del. Trin 4. Mascara er et must for at give makeuppen karakter, og med flot rød læbestift fuldendes den flotte feminine stil.
https://imgix.femina.dk/makeover-3_38.jpg
Skjorte fra Gestuz, 599 kr. Øreringe fra Maanesten, 750 kr. LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg en mere spændende stil? FRISØRENS BEDSTE TIP Frisør Vicki foreslår en kortere klipning for at lette udtrykket og lysner hårfarven til mere sandblond nuance med masser af naturligt, lækkert spil. Klipningen følger kæbelinjen, og nakken holdes fyldig med fine, lette etager. Pandehårspartiet trækkes til siden, og håret styles over rundbørste og suppleres med et godt stylingprodukt.
https://imgix.femina.dk/makeover-4_38.jpg
Blazer fra Rabens Saloner, 1.750 kr. Strik fra Pieszak, 799 kr. Jeans fra Pieszak, 899 kr. Øreringe fra Maanesten, 1.050 kr. Taske fra Adax, 999 kr. Støvler fra Notabene, 2.495 kr. Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning ADRESSER Rabens Saloner, tlf.4692 9090. Pieszak, tlf.8833 8855. Månesten, maanesten.com Notabene, tlf.3313 3813. Fine Cph, tlf.7022 0701. Izabel Camille, tlf.4826 1650. Adax, tlf.4344 4410. Gestuz, tlf.6310 8200, gestuz.com Dennis Knudsen Private ( salon), Studiestrædet 57, Kbh K, tlf. 3314 0222. Delilah Cosmetics, tlf. 3616 1609. Eleven Australia, tlf. 3333 9083. Philip B, tlf. 3314 0222.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også