makeover
Stil

Makeover: Hvordan udvider en T-shirt-pige sin garderobe?

15. april 2019
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Nellie Møberg og Heidi Maxmiling. Hår: Gun-Brit/Julie. Makeup: Helena Rubinstein/Sus Poulsen
44-årige Cindy Sekula klæder sig efter anledning og kan godt lide den casual og afslappede stil. Hun foretrækker, at det skal være nemt, og derfor bliver valget lidt for ofte en løsthængende T-shirt med V-hals – hun efterlyser en mere spændende stil, uden at det bliver kompliceret.

CINDY FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

UDFORDRING: Hvordan udvider en T-shirt-pige sin garderobe? LØSNING: Gå efter få, farvekoordinerede styles, du mixer på kryds og tværs.
https://imgix.femina.dk/makeover-1_32.jpg
Cindy før Hvem: Cindy Sekula, 44 år og fra Nakskov. Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/169/62. Stil: Klassisk varieret, helst meget enkel stil. Børn: Dreng på 13 og en pige på 15 år. Fritid: Venner, middage, aktiv i børnenes klubliv og fritidsaktiviteter. Job: Kontoruddannet.
STYLISTENS BEDSTE TIP 1. Du kan bedst lide tøj, der er nemt, ikke skal styles for meget, og gerne afslappet, derfor skal du gå efter kjoler eller buksedragter, du bare kan hoppe i – og finde dig et par cool støvletter eller sneakers, der kan gå til alt. Når du styler kjole med støvler, understreger du det afslappede look, og det klæder dig virkelig godt. 2. Hold dig til få farver, på den måde kan du næsten ikke sætte noget ”forkert” sammen, og dit tøj bliver brugt. Øv dig i at style dit tøj op og ned – de fine grønne bukser kan for eksempel både bruges med statement-T-shirten, den stribede strik eller med en blazer og et par høje hæle til aftenbrug. 3. Med en lille effektiv garderobe, et par sneakers, støvletter, grove støvler og et par høje hæle får du et nemt, meget overskueligt klædeskab med kant!
https://imgix.femina.dk/makeover-2_35.jpg
Kjole fra Boss, 3.999 kr. Halskæde fra Maanesten, 600 kr. Støvler fra Billi Bi, 1.599 kr. LÆS OGSÅ: Hvordan finder jeg en stil så jeg undgår fejlkøb MAKEUPARTISTENS BEDSTE TIP Trin 1. Din flotte, velplejede hud får ekstra glød med plejende foundation i naturlig farve, som suppleres med gyldenrosa blush på kindben og pande. Trin 2. Tegn med vandfast bronzefarvet liner langs vippekanterne, og læg soft rosa skygge i inderste øjenkrog, ton den sammen med gråviolet flydende vandfast skygge på resten af låget. Trin 3. Giv brynene let brun farve og læberne skinnede gammelrosa. Du kan let variere makeuppens udtryk med mere farve på læberne. Trin 4. Mascara på vipperne er et must, og da du søger flere variationsmuligheder til makeuppen, er en fin mørk eyelinerstreg langs øverste vippekant også en mulighed sammen med sandrosa skygge.
https://imgix.femina.dk/makeover-3_34.jpg
T-shirt fra Dickies, 225 kr. Øreringe fra Maanesten, 800 kr. Halskæde fra Maanesten, 600 kr. Armbåndet er Cindys eget.
FRISØRENS TIP Cindy har et dejligt kraftigt hår med god fylde og ender altid med at sætte håret op. Julie fra Gun-Britt foreslår en klipning i pagestil, så Cindy får en rigtig frisure. Der klippes skulderlangt med skarpe kanter, og farven lysnes let i varme toner i brun, beige og blond for mere spil og liv, så udtrykket stadig virker naturligt og lækkert.
https://imgix.femina.dk/makeover-4_34.jpg
Strik fra Munthe, 1.499 kr. Bukser fra PBO, 1.200 kr. Fingerring fra Maanesten, 600 kr. Sko fra Unisa, 1.130 kr. Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning ADRESSELISTE

Dickies, tlf. 6017 8590.

Hugo Boss, tlf.3318 8000.

Månesten, maanesten.com

Bille Bi, tlf.3810 4668.

Munthe, tlf.3332 0012, munthe.com

PBO Group, tlf. tlf.6817 7100.

Closed, tlf.5210 8116, closed.com

New Balance, tlf. 3525 1566, newbalance.com

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også