makeover
Stil

Makeover: Hvordan får jeg en feminin og cool stil?

2. januar 2019
af Birgit Axelse og Kirsten Holst
Foto: Heidi Maxmiling. Hår: Gun-Britt/Elias/Simone. Makeup: Clarins/Simone
41-årige Mie savner retning i sin stil, der lige nu er sporty med et klassisk tvist, men også meget afslappet med hættetrøjer og en tilfældig blanding af nyt og gammelt. Mie ender ofte med den samme stil, som da hun var i 20’erne og 30’erne. Så hvordan opdaterer hun looket til sin nuværende alder?

MIE FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

UDFORDRING: Hvordan får jeg en feminin og cool stil, der også matcher min alder? LØSNING: Fortsæt med din afslappede stil, men undgå det alt for unge, og forkæl i stedet dig selv med tøj, sko og sneakers i god kvalitet.
https://imgix.femina.dk/makeover-1_17.jpg
Mie før Hvem: Mie Lundgren Eriksen, 41 år og fra Snejbjerg ved Herning. Tøjstørrelse/højde/vægt: M-L/168/74. Stil: Sporty med et klassisk tvist. Børn: To bonusbørn på syv og 10 år. Fritid: Svømning, træning, gåture, yoga. Underviser selv i aquayoga. Job: Uddannet serigraf (silketryk), mellemleder inden for idræt og event.
STYLISTENS TIP 1. Bland stilarter, så du undgår, dit look bliver for feminint. Mix f.eks. et par sporty bukser med en feminin top, eller en feminin kjole med en rå skindjakke. 2. Bruger du print på tøjet, så tilføj et råt element i f.eks. skind – et par læderleggings, en bikerjakke eller et par spidse støvler – så får du det cool look, du efterlyser. Det feminine islæt kan også bestå af små detaljer som bindebånd eller fine flæsekanter. Det klæder dig bedre end de store romantiske print. 3. Mode har ingen alder, men det gælder om at lære sin figur at kende og spotte, hvad der fungerer: Du skal vise talje – også når du har tøjkrise og bare har lyst til at smide en oversize-sweatshirt over hovedet. Det er vigtigt, du kan se dig selv i fuld figur, når du styler dit tøj, så har du det bedste udgangspunkt for at få styr på dine proportioner.
https://imgix.femina.dk/makeover-2_20.jpg
Bluse fra Notes du Nord, 1.799 kr. Øreringe fra Maanesten, 450 kr. Jeans fra Scotch & Soda, 999 kr. Blazer fra Y.A.S, 600 kr. Taske fra Decadent, 2.150 kr. Armbånd fra Jocph, 299 kr. pr. stk. Støvletter fra Notabene, 2.695 kr. LÆS OGSÅ: Hvordan gør jeg min stil mere personlig? MAKEUPARTISTENS TIP TIL ET FRISKT OG RENT MAKEUPLOOK Trin 1. Brug en primer som base på ansigtshuden, før du lægger et let lag foundation. Brug en øjenmaske på øjenomgivelserne – den beroliger og udglatter. Trin 2. Rosa-brune toner står flot til dine blå øjne. Brug en grundskygge i en lys tone, og en mørkere i globelinjen samt yderst på øjenlåget, og ton farvene blidt sammen. Tegn med en blød auberginebrun eyeliner langs vippekanten, inden du lægger mascara. Trin 3. Husk lidt let farve på brynene, og pluk dem ikke for tyndt, det giver karakter til ansigtet med lidt synlige bryn. Trin 4. Læg en varm rosa blush fra kindbenet og op mod tindingen, og læg en blid rosa farve på læberne
https://imgix.femina.dk/makeover-3_19.jpg
Bluse fra Lollys Laundry, 600 kr. Øreringe fra Maanesten, 500 kr.
FRISØRENS BEDSTE TIP Mie har meget lyst og ensfarvet hår, derfor får hun klippet en god bid af længden samt nogle fintklippede forskydninger i underhåret, der giver mere bevægelse og fylde. Hendes mørke udvoksninger friskes op med tre farver, der spænder fra varm mørkeblond over til en koldere blond. Farverne giver et naturligt spil i håret og et sundere look. Pandehåret klippes i tungere længder frem mod ansigtet, det tilfører frisuren en markant lethed. Mies hår styles i lette, naturlige bølger, det giver hende et råt feminint look.
https://imgix.femina.dk/makeover-4_19.jpg
Blomstret kjole fra Vila, 500 kr. Skindjakke fra Gestuz, 2.999 kr. Øreringe fra Jane Kønig, 575 kr. pr. stk. Støvler fra 5th Avenue, Deichmann, 599 kr. Har du lyst til at skifte stil, så skriv til nykvinde@femina.dk ADRESSELISTE

Sneaky Fox, tlf. 3254 5515.

Jane Kønig, tlf.3315 868.

Notabene, tlf.3313 3813.

Notes du Nord, tlf.5384 0037.

Store 51, tlf. 7022 0701, www.plusfine.dk

Månesten, tlf.7070 7927.maanesten.com

Jocph, tlf. 7022 0701, www.plusfine.dk

Vila, tlf. 9942 3997.

Gestuz, tlf. 9741 0415.

Ivylee, tlf.3125 9421.

Decadent, tlf. 4167 7080.

Gun-Britt Coiffure, Ny Østergade 23, 1101 København K. Tlf. 3393 1353.

GB By Gun-Britt, tlf. 3393 1353.

Clarins, tlf. 4499 9099.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også