makeover
Stil

Makeover: Hvad klæder min figur?

14. november 2018
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Nellie Møberg, Hår: Zisar/Lone, Makeup: Max Factor/Kasper
36-årige Marina er glad for sin figur, men synes, det kan være en udfordring at finde tøj, der har en god pasform. Samtidig savner hun inspiration til et nyt look, der ikke kun indeholder mørke farvenuancer, som hun ellers ofte ender med at holde sig til.

MARINA FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

UDFORDRING Hvad klæder min figur? LØSNING Gå efter nederdele i A-facon, kjoler med empiresnit og små skulderpuder i dine bluser og strik.
https://imgix.femina.dk/makeover-1_10.jpg
Marina før Hvem: Marina Krømmelbein, 36 år og fra Tåstrup. Tøjstørrelse/højde/vægt: 38/169/58. Stil: Afslappet jeans-stil, også gerne kjole. Børn: En pige på 11 år og en dreng på seks. Fritid: Løb, yoga og familieliv. Uddannelse og job: Institutionsleder.
STYLISTENS TIP 1. Sæt fokus på dine skuldre, eventuelt ved at bruge nogle små diskrete skulderpuder i dine bluser. Det giver dig timeglasfigur og skaber en fin harmoni i din skikkelse. Det samme gør nederdele i A-facon, der fremhæver din talje, og du kan vælge dem i alle materialer, fra denim til skind og velour, og bruge dem til både hverdag og aften. 2. Lige nu bugner butikkerne af skønne printede kjoler, så det skal du udnytte. Den bedste pasform til dig er empiresnit og vidde i nederdelen. Kjoler kan du style både afslappet med sneakers, denimjakke eller cardigan, og feminint med lange støvler og en blazerjakke til. 3. Gå efter bluser og bukser med print, som du nemt kan bruge sammen med det tøj, du har i skabet, og investér i et par støvler og sneakers, der kan give lidt kant til din stil.
https://imgix.femina.dk/makeover-2_13.jpg
Bluse fra InWear, 599 kr. Nederdel fra Freequent, 400 kr. Laktaske fra Object, 300 kr. Støvler fra Notabene, 2.595 kr. Strømperne er Marinas egne. Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning MAKEUPARTISTENS TIPS TIL EN LET MAKEUP MED FOKUS PÅ ØJNENE Trin 1. En let ugentlig peeling giver dit ansigt fornyet glød. Følg op med en god ansigtspleje, før du lægger en let foundation og lidt blush på kinderne. Trin 2. Når du lægger øjenmakeup, så start med at lægge en primer på øjenlågene, den udglatter og holder på makeuppen. Læg derefter øjenskygge i kolde, gråbrune toner – det fremhæver dine blå øjne og komplementerer din nye hårfarve. Brug den mørkeste skygge i globelinjen og yderst på låget. Trin 3. Markér den øverste og nederste vippekant med en brun eyeliner, og tón sammen med en champagne- rosa skygge på den inderste del af øjenlåget. Læg mascara på de øverste vipper, og nøjs med et let strejf på de nederste, så dine øjne markeres. Trin 4. Giv ansigtet kontur og glød ved at lægge en koralrosa blush på kindbenene og trække den ind mod næsepartiet. Rosa-brun gloss på læberne giver din makeup det sidste finish
https://imgix.femina.dk/makeover-3_12.jpg
Bluse fra Nümph, 300 kr. Øreringe fra Jane Kønig, 475 kr.
FRISØRENS BEDSTE TIP Marinas brune naturkrøller farves i en varm kobberbrun nuance, der giver mere spil og dybde til håret. Lone fra Zisar udnytter Marinas naturkrøl og klipper håret i en skulderlang page med tyngde i pandehåret, der fønes blødt med svippede spidser og en masse bevægelse.
https://imgix.femina.dk/makeover-4_12.jpg
Kjole fra Second Female, 999 kr. Øreringe fra Anni Lu, 1.400 kr. Halskæde fra Anni Lu, 800 kr. Taske fra Jérôme Dreyfuss, 4.600 kr. Støvler fra Custommade, 2.699 kr. LÆS OGSÅ: Hvordan sætter jeg tingene sammen og hvad klæder min figur ADRESSELISTE Salon Zisar , Pilestræde 48, Kbh K. 3393 0315.

Max Factor, tlf. 4499 9099.

Second Female, tlf. 7027 1007, www.secondfemale.dk

Anni Lu, annilu.dk

Freequent, tlf. 7070 1119.

Nümph, tlf. 7631 4300.

Object, tlf. 9942 3200.

Jane Kønig, tlf. 3315 8687, www.janekoenig.dk.

Notabene, tlf. 3313 3813.

Inwear, m.inwear.dk

Jerome Dreyfuss, jerome-dreyfuss.com

Custommade, custommade.dk

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også