curvy i 1950'erne
Stil

I disse årtier var det HOT at være curvy

9. oktober 2015
af Nadia Laas Hansen
Har du nogensinde tænkt, at du er født i det forkerte årti? I 1950'erne var lækre, kurvede Marilyn Monroe et sexsymbol, og det var hot at have noget på sidebenene. Se her, hvilke årtier, det var på mode at være curvy.

Det har ikke altid været idealet, at være kurvet og vise sine former. Gennem de seneste 100 år har kvinder måtte udsætte deres krop for lidt af hvert for at passe ind. Q har lavet en oversigt over, hvornår det var "in" at være curvy og have lækre former.

curvy i 1910'erne

Foto: Shutterstock

1910'erne

I 1910'erne skulle man være kurvet i bogstaveligste forstand. Korsettet var et must og jo strammere, jo bedre. Av, siger vi bare!

curvy i 1930'erne

Foto: Shutterstock

1930'erne

Efter et helt årti (20'erne), hvor idealet var tynd, ingen hofter og små bryster, er det igen smart med lidt til gården og gaden. Det var nok en slags modreaktion på Depressionen (som var en dramatisk og verdensomspændende økonomisk nedgang, som i de fleste steder begyndte i 1929).

curvy i 1940'erne

Foto: Shutterstock

1940'erne

I 40'erne skal man være stærk! Men man må endelig ikke være for tynd.. Kropsidealet var i dette årti en afspejling af kvindernes ændrede rolle i samfundet. Kvinder begyndte fx at arbejde mere.

>> Shop lækre styles til dine former her!

curvy i 1950'erne

Foto: All Over Press

1950'erne

Marilyn Monroe. Behøver vi sige mere? 50'erne var det årti, som for alvor bragte curvy back! Og hvis man ikke havde de eftertragtede former, kunne man snyde med datidens shapewear: Undertøj med fylde.

curvy i 2010'erne
curvy i 2010'erne

Foto: Shutterstock

2010'erne

Et halvt århundrede skulle der gå, før det igen er blevet smart at have former. Supermodeller som blandt andre Kate Moss har i lang tid sat standarden for, hvordan kvinderne skulle se ud. Men nu ser vi Kim Kardashian (til højre) og Kate Upton (til venstre) og mange andre - Beyoncé, Nicki Minaj osv. - som eksempler på, at kvindelige former igen er "in". Halleluja!

Og hvad kan vi lære af det? Kropsidealerne ændrer sig, men vi kan ikke ændre den krop, vi er født med - så blæs på moden!

Få meget mere mode og skønhed i Q, som er til dig, der elsker dine kurver!

https://imgix.femina.dk/abbo_til_web_0.jpg

Læs også