Teenagere

Sådan skaber du et tillidsbånd til din teenager

Mange teenageforældre ønsker sikkert, at de nogle gange kunne proppe deres teenager i en beskyttende osteklokke derhjemme. Men sådan er virkeligheden ikke. Skab i stedet et tilllidsbånd, lyder rådet fra en familieekspert.

Det er ingen hemmelighed, at det er hårdt at være teenager - og at den verden, som teenagere færdes i ofte også er hård.

Læs også: 8 råd til at tackle din teenager

Men når du nu ikke kan skærme din teenager fra virkeligheden, hvordan passer du så på hende/ham, uden at det virker alt for invaderende på dit 'voksne barn' (som så måske helt trækker følehornene til sig)?

Her får du familieekspert Charlotte Højlunds gode råd til at skabe et tillidsbånd til din teenager

? Fortrolighed.
Vis dem, at du stoler på dem, men gør også klart, at du skal passe på dem og derfor er nødt til at sætte nogle regler.

? Respekt.
Vis respekt for deres privatliv. Hvis du er ven med dem på Facebook, skal du lade være med at kommentere og/eller poste ting, de bliver flove over. Vær i stedet glad for, at du stadig får lov at kigge med.

? Forklar dine regler.
Fortæl, at det ikke nødvendigvis er på grund af manglede tillid til dit eget barn, at du siger nej. Det handler mere om de andre, som hun/han kan risikere at komme i kontakt med.

? Tal med de andre forældre og lad din teenager vide det.
Det giver både børn og voksne tryghed, og den unge får mulighed for at slippe ud af en dum situation, hvis hun/han kan tørre den af på nogle dumme forældre. Så er det ikke længere dem, der er kedelige.

? Ærlighed.
Fortæl ærligt, hvad de unge kan forvente at møde ude i verden, men uden at smøre tykt på. Det skal ikke være et skræmmebillede.

Læs også:
Gode råd om din teenagers første forelskelse (og kærestesorg)

Læs mere om: