Sundhed

Ris tilbagekaldes: Spis ikke disse slags!

Så er den gal igen. I går blev 16 slags pålægsprodukter tilbagekaldt, og nu er det pakker med ris, som trækkes tilbage. Se hvilke her.

Hvis menuen står på ris i jeres familie, så er det en god idé lige at tjekke pakken en ekstra gang, inden i tager den første mundfuld.

Coop har nemlig valgt at tilbagekalde visse af deres rispartier, efter at der er fundet efterladenskaber fra skadedyr i en 1-kilos-pakke med Basmati-ris.

Det drejer sig om følgende ris:

Basmati-ris med datomærkningen 'bedst før 1/9 2017', som bliver solgt i Fakta og Fakta Q-butikker

Basmati-ris med datomærkningerne 'bedst før 19/8 2017' og 'bedst før 2/9 2017', som sælges i Irma.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelse, hvor man oplyser, at skadedyrenes efterladenskaber er konstateret hos den tyske virksomhed, der pakker risene for Coop Trading A/S.

Har du et af de pågældende produkter, bør du smide risene ud eller levere pakken tilbage til butikken, hvor den er købt.

Læs også:

Disse 16 slags pålæg tilbagekaldes

IKEA tilbagekalder livsfarligt legetøj

12 sjove og nemme madanretninger - som dit barn vil elske:

12 sjove (og nemme) madanretninger

Læs mere om: