https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/skolebarn/2014/oktober/tristpige612x325.jpg
Familieliv

Når børn rammes af sorg

17. januar 2018
Redigeret d. 17. januar 2018 (udgivet første gang d. 13. maj 2015) - af Ulla Dyrløv og Anne Romanelli. Foto: Panthermedia
Børn rammes desværre også af sorg. Den kan være stor eller lille i voksnes øjne, men for barnet er det vigtigt, at sorgen bemærkes, anerkendes og bearbejdes. Psykolog Ulla Dyrløv forklarer her hvordan.

At se vores barn blive ramt af sorg er noget af det værste, vi forældre kan forstille os. Vi ønsker mere end noget andet at skåne dem for at skulle gennemleve kriser.

Men børn bliver ramt af sorg fra tid til anden. Sorgen kan være stor, eller den kan være lille. Og når sorgen rammer, er der mange af os, der ikke ved, hvordan vi bedst håndterer den. Og hvordan ved vi overhovedet, at barnet er i sorg?

Psykolog Ulla Dyrløv, der driver Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg, forklarer her, hvordan man kan spotte, om et barn er i sorg, og hvad man kan gøre for at hjælpe barnet.

Tegn på, at dit barn er i sorg

• Et helt oplagt signal er, at barnet er ulykkeligt, græder og giver udtryk for afmagt. Men de reaktioner kommer ofte først efter flere uger, og indtil da er det vigtigt at se på barnets øvrige signaler.

• Og søvnen er et utrolig vigtigt parameter. Alt omkring søvnen. Bruger barnet pludselig meget længere tid på at falde i søvn, end det plejer? Vågner barnet flere gange om natten? Vågner barnet tidligere, end det plejer? Og virker barnets søvn generelt mere afbrudt og urolig?

• Foruden søvnproblemer er der også mange børn, der reagerer fysisk med ondt i maven eller kvalme. Det kommer typisk om morgenen, inden dagen går i gang. Det er her, barnet mærker overbelastningen og måske ikke kan overskue at skulle over til de andre (glade) børn i børnehaven. Eller maveproblemerne kommer om aftenen, når roen sænker sig, og der igen bliver plads til tankerne.

• Det kan også være, at barnet pludselig bliver enten mere uroligt og laver 'ballade' eller mere stille og indadvendt. I det hele taget skal du som forælder være meget opmærksom på ændret adfærd hos dit barn.

LÆS OGSÅ: Børn og sorg: Den svære snak om døden

Tre gode råd, når dit barn er i krise eller sorg

• Anerkend, at barnet er i sorg og forsøg ikke at aflede det.
Det er utrolig vigtigt, at du anerkender dit barns sorg, uanset hvor lille den synes for dig. En afvisning fra en ven gør ikke mindre ondt, fordi man er fire år. En ulykkelig forelskelse har ingen alder. Og et barn, der oplever en skilsmisse eller et dødsfald, der sætter barnet ud i en ubeskrivelig sorg og krise, har heller ikke mindre ondt, fordi det er barn. Barnet skal have lov til at være ked af det. Det vigtigste, du kan gøre som forælder, er at rumme dit barns sorg. På den måde hjælper du med at bære sorgen og letter byrden på barnets skuldre.

• Find et tidspunkt på dagen, hvor I kan sidde i fred og ro og få talt lidt om det.
Skab plads og nærvær, så dit barn kan tale om det, hvis det er det, barnet har brug for. Men det er vigtigt ikke at presse dit barn til at tale. Det bedste tidspunkt er efter aftensmaden, hvor roen har sænket sig. Sluk alt elektronisk udstyr og sig det højt. Barnet elsker at høre, at du nu slukker din mobil, fordi du ikke vil have, at I bliver forstyrret den næste time. Læg dig på dit barns seng eller på gulvet og vær stille. Lad barnet lege, læse eller kigge ud i luften. Efter lidt tid vil dit barn komme til dig og tale eller måske græde.

• Vær opmærksom på, at børn sørger anderledes end voksne.
Børn sørger i etaper og i takt med, at de udvikler sig. Hver ny udvikling fører nye erkendelser med sig. Børn i sorg er bedre end voksne til at lukke sorgen helt ude og være i nuet. Det betyder, at de både kan lege og have grineflip i løbet af dagen eller i flere dage i træk, og så pludselig rammes de af sorgen igen. Når det sker, er det utrolig vigtigt at lade barnet vise sin sorg, tage imod den og give barnet et kram. Det gælder i øvrigt også for fagpersoner. En lærer eller en pædagog kan bare sige: 'Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, at mor og far er blevet skilt, må jeg give dig et kram?' eller: 'Lad os lige sætte os i fred og ro lidt væk fra de andre'. Anerkendelse og nærvær fra både forældre og fagpersoner gør en kæmpe forskel for barnet.

Læs også