”Op igen” eller hvad? Sådan hjælper du bedst dit barn, der har slået sig

Det mest naturlige for et barn, der har faldet og slået sig, er at løbe hen til den nærmeste trygge voksen og grædende vise såret frem. Men det er ikke altid lige let at finde ud af, hvordan vi som forældre reagerer bedst, når vores børn falder og slår sig. Skal vi sige ”pyt med det”, skynde os at flytte opmærksomheden til noget andet, eller skal vi tage oplevelsen alvorligt og støtte vores barn i at sætte ord på følelserne?

Vi vil gerne være med til at skabe sunde, robuste børn, som kan klare de skrammer, verden måtte give dem, men vi vil også gerne bekræfte dem i, at vi forstår og er der for dem. Så hvad gør vi?

Ifølge familieterapeut Mette Hummel er det ikke så mærkeligt, at mange af os er i tvivl om, hvordan vi bedst reagerer på vores børns store følelser. Hendes arbejde består bl.a. i at vise forældre nye veje at være sammen med vores børn på – ligeværdigt, men med ansvaret hos forældrene.

- Mange forældre i dag knokler med den balance, for det er ikke det, vi nødvendigvis selv har lært. I 50’erne skulle børnene typisk tilpasse sig forældrenes måde at være på. Man fandt så ud af, at det havde store konsekvenser for børnenes udvikling og deres senere forhold til forældrene. Så kom 70’er-pædagogikkens laissez-faire-indstilling, hvor børn skulle høres og have plads, men hvor der ikke var nogen forældre, der gik ind og tog ansvar, og børnene ofte manglede nogle forståelige rammer, fortæller Mette Hummel.

I dag vil de fleste forældre gerne vise børnene omsorg og ligeværd, at de har betydning og medbestemmelse i familien, men at ansvaret for rammer og regler ligger hos forældrene. Vi vil gerne have kærlige, glade og robuste børn, som kan klare sig i verden og ved, at vi er bag dem.

Op igen?

Men hvad gør man så, når ens barn kommer løbende med et blødende knæ? Ofte er det nemmeste – og især hurtigste – at sige ”op igen, det var vist ikke så slemt”, og så komme videre, enten med at få renset og sat plaster på eller videre i dagens program, hvis der ikke er gået hul på huden. Men er det en god reaktion, eller negligerer vi barnets oplevelse og følelser ved bare at sige pyt?

- Det er vigtigt at afstemme sin reaktion med der, hvor barnet er mentalt. Der er ikke noget i vejen med at sige ”op igen”, hvis man har kigget på sit barn og vurderet, at det selv er klar til at komme videre. Men ikke som automatreaktion. Det tager ikke mere end en par sekunder at undersøge, hvor ondt det egentlige gjorde, og hvor forskrækket barnet er, INDEN vi eventuelt siger ”op igen”, forklarer Mette Hummel.

Hjælp til at være i følelsen?

Skal vi så hellere tage gråden og oplevelsen alvorligt ud fra et ideal om at anerkende barnets følelser? Eller kan det gøre det ondt værre? Mette Hummel peger igen på, at vi skal se på barnet og afstemme vores reaktion derefter. Men også, at selve familiedynamikken kan betyde noget for, hvordan det er bedst at reagere.

- Det er vigtigt, at vi som forældre kan afgrænse os. Har vi oplevelser med, at vi i familien overbeskytter for meget, og at det nærmest gør ondt inde i os, når vores børn slår sig eller kommer ud for modgang, så har vi også svært ved at trøste barnet på en god og rolig måde. Der bliver vi ofte for voldsomme og langtrukne i vores anerkendelse. Og tit skal der ikke særlig meget til, før barnet har fået trøst nok.

Afledning?

En anden måde at håndtere børns store følelsesudbrud er ved at forsøge at aflede dem med en snack, flytte deres opmærksomhed eller få dem til at grine af noget. Og det kan også være en løsning, men det kræver, at vi som forældre er bevidste om, hvorfor vi bruger afledning og humor. Er det for vores egen skyld eller for barnets?

- Vi må spørge os selv: Hvad driver mig til at bruge humoren? Er det, fordi jeg ikke kan overskue, at mit barn er ked af det? Er motivationen at få barnet hurtigt ud af sin ked-af-det-hed, så er det nok, fordi du selv har svært ved at være i de store følelser med barnet, siger Mette Hummel.

Den bedste fremgangsmåde, når dit barn har slået sig

Det vigtigste er at være opmærksom på, hvor barnet er mentalt og følelsesmæssigt. Hvis det er forskrækket, er nervesystemet overaktivt, og adrenalin kører rundt i kroppen. Så nervesystemet må i ro, før I kan tale om, hvad der er sket. Og den nemmeste vej til et roligt barn er, at vi selv er rolige. Når vi lærer vores børn at reagere roligt i en tilspidset situation, kan de desuden bedre selv håndtere skader fremover. Mette Hummel taler om at aktivere deres egen indre førstehjælper:

- Vi kan hjælpe dem med at placere den her førstehjælper inde i dem, så de bliver robuste og selv kan håndtere det som voksne. Når verden bliver utryg, har børn brug for at komme hjem i en tryg base. Og når verden er tryg igen, er de klar til at komme ud igen. Det gælder helt fra spædbarn til teenager. Så skab en tryg base, hvor dit eget nervesystem er i ro, tag bestik af situationen, og hjælp så, er Mette Hummels råd.

LÆS OGSÅ: Hjælper det, at du puster på dit barns sår?

Beroligende behandling af sår

Opgaven for os forældre er altså først lige selv at trække vejret og så at vurdere: Hvor slem er barnets skade? Skal vi på skadestuen, eller er det en mindre skramme, vi kan klare derhjemme?

Drejer det sig om et sår eller en hudafskrabning, vi kan behandle selv, er fremgangsmåden enkel, men vigtig. Såret skal renses godt med vand og sæbe eller med en sårspray beregnet til at rense sår. Såret skal være helt rent. Derefter skal der et tæt lukkende, men åndbart plaster på såret, så snavs og bakterier holdes ude, mens sårhelingen er i gang. Desuden kan man smøre såret med sårsalve, der er med til at forkorte sårhelingsprocessen. Det kan især være en god idé ved større sår og sår i ansigtet, da det også minimerer risikoen for synlige ar.

Faktisk kan selve det at behandle såret og smøre salve på være en del af beroligelsen af barnet. Det viser, at vi tager skaden alvorligt, og at vi som forældre har ansvar og ved, hvad der skal gøres. Når vi viser os som rolige og kompetente voksne, er der ingen fare på færde hos barnet. Desuden er det ifølge Mette Hummel modnende for det autonome og det limbiske system i barnets hjerne, når vi nusser, putter creme på og bruger tid til at undersøge huden, uanset om skrammen kræver den store behandling eller ej.

Hansaplast Sårspray 100 ml, Hansaplast Disney Frozen Junior plaster 20 stk, Hansaplast Sårsalve 20g

Effektiv sårpleje

Den bedste sårpleje og heling får du ved at bruge gode kvalitetsprodukter beregnet til hurtig og hygiejnisk heling. På den måde forebygger du infektion og får op til dobbelt så hurtig heling som et ubehandlet sår.

• Sårrensning: Brug Hansaplast Sårspray for at forebygge infektioner i såret hurtigt og nemt.
• Sårbeskyttelse: Beskyt såret mod udefrakommende snavs og bakterier med et plaster eller en steril sårbandage, der lader huden ånde. Hansaplast har i forskellige størrelser, former og materialer.
• Sårheling: Hjælp såret med at hele hurtigt, sikkert og uden at danne ar ved at smøre det jævnligt med helende Hansaplast Sårsalve.

Hansaplast forhandles på landets apoteker og kan købes online her.