Småbørn

Emma opdrager sine børn uden at sige "nej"

Er det muligt at opdrage sine børn, uden at bruge ordet "nej"? Det mener Emma - hun mener faktisk at det er at foretrække. Men er eksperten enig?

At sætte tydelige grænser for børn er en af de største udfordringer i børneopdragelsen.

Derfor er det for mange forældre svært at finde den rigtige balance mellem at være streng og eftergivende.

I dag vælger flere at droppe en streng tilgang til fordel for en opdragelse, hvor de helt undgår negative ord som ”nej” og ”ikke”.

Det kunne betyde, at børnene får frit spillerum, men det mener Emma Martinovic på 26 ikke, at det gør. Emma er mor til to og forklarer, at det handler om, at man i stedet for at sige nej i tide og utide, hellere fortæller barnet, hvad det skal og ikke skal gøre.

Forklaring og forståelse

Så vidt det er muligt, bruger hun ikke ordet ”nej”, når hun irettesætter børnene Emily på 2,5 år og Matheo på 1,5 år. Denne metode begyndte hun at bruge, allerede da børnene var cirka otte måneder gamle.

- Hvis de for eksempel trak i mit hår, sagde jeg ”av”. I takt med at de blev ældre, forklarede jeg dem eksempelvis: ”Mor synes, det gør ondt, når du hiver hende i håret”. Jeg synes, det er bedre, at give dem en forståelse i stedet for bare at give dem negative ord og sætninger, siger hun.

Det er ikke kun vigtigt for Emma, at børnene hører hvad hun siger, men også at de forstår det.

- Hvis Matheo for eksempel slår Emily, fordi hun tager hans legetøj, kan jeg gå imellem og sige: ”Matheo, jeg forstår, at du ønsker at lege alene, men det må du sige til Emily i stedet for at slå.”

- Derefter siger jeg til Emily: ”Næste gang kan du spørge, om du må lege med ham, eller om du kan låne hans legetøj i stedet for bare at tage det fra ham”. I 90 procent af tilfældene reagerer de ved at sige ja, give hinanden et kys eller sige undskyld, fortæller hun.

Ser allerede positive resultater

Indtil videre har metoden fungeret godt for familien, og Emma regner med at fortsætte, så længe effekten er den samme som i dag. Hun synes allerede, at hun ser positive resultater af denne type grænsesætning.

- Når man tænker på, at de er så små, som de er, så synes jeg, at børnene er virkelig gode til at forklare deres følelser. De skriger ikke bare ”nej” og lukker følelserne inde.

- Jeg synes også, at børnene hører bedre efter, når jeg for eksempel siger: ”Vi må gå ind til siden, fordi der kan komme biler” i stedet for at sige ”Nej, ikke ud på vejen! Ind til siden!”.

- Jeg ved, at nogen mener, at man lærer barnet, at livet er en dans på roser ved ikke at bruge strenge ord som ”nej”, men det synes jeg ikke. Barnet får beskeden leveret på en anden måde, som gør, at de forstår meget bedre end ved bare at bruge ordet ”nej” eller andre strenge fraser, siger hun.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Sig nej når du mener nej

Emma har faktisk fat i noget af det rigtige. I hvert fald hvis man spørger børnepsykolog Helle Skipper.

- Hvis du siger ”Du må ikke løbe”, så hører børn ikke ”ikke”. De er kognitivt ikke i stand til det, så de gør det modsatte af, hvad man egentlig vil have dem til, siger hun.

- Det samme gør sig gældende, hvis vi bare siger ”nej”. Børn er ofte selv i stand til at finde alternative handlinger. Det, Emma gør i hendes opdragelse, er at anvise alternative muligheder ved at lægge skinner ud for sine børn og guide dem til nye handlemuligheder.

Men der er også en bagside af medaljen.

- Børn kan mærke, om vi er autentiske. Nogle gange er et "nej" vigtigt at bruge frem for at guide alternative veje. Det betyder, at hvis et barn vil tage mine briller af, så siger jeg "Nej, det vil jeg ikke have, det er mine briller".

- Det er vigtigt, at vi som voksne også lærer barnet, hvad det "nej" er, så de selv får lært at sige "nej" og bliver i stand til at kunne sige fra. Det er vigtigt både at kunne sætte gænser ved at give barnet alternative muligheder, men også ved at sige nej.

Børnepsykolog Helle Skipper mener, at det er en god idé at finde alternative til at sige "nej". Dog skal man som forælder ikke glemme at bruge ordet, når det er relevant.

Nej er ikke et farligt ord

Helle Skipper uddyber, at ”nej” i sig selv ikke er et farligt ord – hvis vi bare bruger det rigtigt.

- Det er kvaliteten af vores "nej", der betyder noget. Stemmeføringen skal være kærlig, men tydelig. Et nej handler ikke om den, der får det, men om den, der siger det.

- Det betyder, at jeg siger ”jeg vil ikke have, at du løber” i stedet for at sige ”du må ikke løbe”. Jeg skal holde bolden på min banehalvdel, når jeg siger ”nej”, forklarer børnepsykologen.

I virkeligheden handler det om at være ærlig overfor sig selv og sine børn.

- Hvis man hele tiden gør som Emma, så er man ikke autentisk. Man er nødt til tydeligt at vise sine egne følelser. Jo mere personligt og sikkert, vi som voksne kan udtrykke os, jo hurtigere kommer børnene selv til den rette konklusion.

- Emmas børn kommer til at mangle noget, fordi de er så vant til, at mor anviser alternative muligheder i måden at afgrænse barnet på, mener Helle Skipper.

LÆS OGSÅ: Børnepsykolog: "Det er en udbredt misforståelse, at opdragelse handler om at sige og gøre det rigtige"

Grænseløse voksne

Hvis vores børn ikke kender til ordet ”nej”, så kan det blive svært for dem at have relationer, når de bliver voksne.

- Et ”nej” lærer børn om grænser. Hvis vi skal være ansvarlige forældre, så skal vi kunne sige ”nej” autentisk, for hvis børn ikke lærer at sige ”nej”, får de det svært, når de bliver voksne. Relationer bliver bedre, når vi tydeligt sætter grænser. Mange voksne har svært ved at sige nej og sige fra.

Når det er sagt, så har Emma grundlæggende fat i den lange ende, når det handler om børneopdragelse, mener Helle Skipper.

- Både at anvise alternative muligheder og et "nej" er vigtigt i forhold til grænsesætning. Der har generelt været alt for meget "nej", hvor Emma har fat i et spændende supplement til "nej". Men vi har også brug for at kunne sige "nej", hvis vi skal være autentiske forældre.