Fostret efter 12 uger og fire dage

Gravid uge for uge

Gravid uge 12: Baby er så godt som færdigudviklet

Du er i uge 12 (også kaldet 12. uge), når du er 11+0 - 11+6. Tiden fra nu og frem til terminen kommer nu primært til at handle om at tage på i vægt og modne de sidste organer.

Baby:
Jeres baby er nu så godt som færdigudviklet og har cirka 60 ml fostervand at bevæge sig rundt i - endnu uden at du mærker det. Tiden fra nu og frem til terminen kommer nu primært til at handle om at tage på i vægt og modne de sidste organer såsom lungerne. Sidst på ugen måler baby cirka 55 millimeter fra hoved til hale og vejer omkring 40 gram.

 

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Omkring 12. uge af din graviditet vokser livmoderen op over dit skamben, og du kan derfor begynde at mærke noget, der føles lidt hårdt. Har du været gravid før, har du formentlig allerede mærket toppen af livmoderen, fordi den vokser en del hurtigere. Hvis ikke du har investeret i et par graviditetsbukser, er det nok tiltrængt inden længe. Du skulle på nuværende tidspunkt gerne have, eller meget snart modtage, en indkaldelse til nakkefoldscanning.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Der er ingen tvivl om, at det er sundt at være fysisk aktiv - også når du er gravid. Moderat motion forebygger risikoen for graviditetsbetinget sukkersyge, svangerskabsforgiftning, rygbesvær og bækkenløsning. Tænk derfor over i det daglige at gå en tur, cykle til og fra arbejde, eller at tage trapperne i stedet for elevatoren, mens du er gravid. En tur i svømmehallen er også en dejlig måde at få motion på, når du er gravid.

LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte

Vidste du, at…
Den hyppigste kromosomsygdom er et ekstra kromosom 21, som medfører mongolisme - også kaldet Downs Syndrom. Alle børn har en nakkefold, som består af en bræmme af væske i nakken og langs ryggen. Ved at måle tykkelsen på nakkefolden og sammenholde målet med din og barnets alder, kan vi udregne risikoen for mongolisme. Hvis risikoen er højere end 1:300, betragtes det som en høj risiko. Selv om du skulle ende med en høj risiko - for eksempel 1 ud af 100 - vil sandsynligheden for, at barnet har normale kromosomer, stadig være størst.

 

LÆS OGSÅ: Guide: Her får du gratis babypakker
 

GRAVID UGE FOR UGE

Gravid uge 1+2: Sidste menstruation

Gravid uge 3: Begyndelsen til et barn

Gravid uge 4: Ømme bryster eller ”murren” over skambenet

Gravid uge 5: Du føler dig mere træt

Gravid uge 6: Et lille hjerte slår

Gravid uge 7: Hjernen dannes

Gravid uge 8: Mælketænder på vej

Gravid uge 9: Dreng eller pige?

Gravid uge 10: Alle organer er på plads

Gravid uge 11: Kvalmen aftager

Gravid uge 12: Baby er så godt som færdigudviklet

Gravid uge 13: Tid til at tage hul på 2. trimester

Gravid uge 14: Baby kan gribe og sparke

Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses

Gravid uge 16: Hår, øjenbryn og negle          

Gravid uge 17: Kolbøtter og saltomortaler

Gravid uge 18: Gang i maven

Gravid uge 19: Hørelsen udvikles

Gravid uge 20: Sutter på tommelfinger

Gravid uge 21: Sure opstød og halsbrand

Gravid uge 22: Tynd og rynket hud

Gravid uge 23: Laver vejrtrækningsøvelser og drømmer

Gravid uge 24: Reagerer på dit humør

Gravid uge 25: Hver dag i livmoderen er en gave

Gravid uge 26: Åbner og lukker øjnene

Gravid uge 27: Smager på fostervandet

Gravid uge 28: Mærker liv hver dag

Gravid uge 29: Sul på kroppen

Gravid uge 30: Laver vejrtrækningsøvelser

Gravid uge 31: Kraftig vækst

Gravid uge 32: Aktivitet i hjernen

Gravid uge 33: Kan trække vejret

Gravid uge 34: Øget vægt

Gravid uge 35: Fylder livmoderen ud

Gravid uge 36: Tæt på at være fuldbårent

Gravid uge 37: Fylder depoterne op

Gravid uge 38: Pladsen ned igennem bækkenet er trang

Gravid uge 39: Fødslen kan gå i gang når som helst

Gravid uge 40: Begynder at blive utålmodig

Gravid uge 41: Hovedet trykker mod livmoderhalsen

Gravid uge 42: SÅ klar til at føde