Familieliv

Prinsesse Märtha Louise var et særligt sensitivt barn: ”Pludselig stod jeg og græd, og ingen forstod hvorfor”

Norske prinsesse Märtha Louise var allerede særligt sensitiv som barn, men hun har først fundet et begreb for det i sit voksenliv. Her fortæller hun og medforfatteren til bogen Sensitive Børn om, hvordan du bedst tackler et særligt sensitivt barn.

Som barn følte norske prinsesse Märtha Louise sig ofte utryg og overvældet. Især når der var mange mennesker til stede, tog hun alt for mange indtryk ind på én gang, og det gjorde hende træt. Som prinsesse af Norge stod hun ofte over for store menneskemængder, hvor det var svært at slippe væk. Der gik mange år, før hun i sit voksenliv fandt ud af, at det faktisk er helt normalt at have det sådan. Personlighedstrækket kaldes særligt sensitiv, og det deler hun med forfatter Elisabeth Nordeng, som hun nu har skrevet bogen "Sensitive børn" sammen med.

Det var svært for både prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Nordeng at vokse op uden at vide, hvorfor de følte alting så intenst. At kunne sætte begrebet ”særligt sensitiv” på, har gjort tilværelsen lettere for dem begge. Og nu vil de med den nye bog gerne hjælpe forældre til særligt sensitive børn med at skabe en bedre opvækst.

 

Sensitive børn

Alle børn er forskellige, og derfor kan man ikke sætte en formel på særlig sensitivitet, mener prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Nordeng. Følsomheden og det stærke sanselige indtryk fra omverdenen er centralt for særligt sensitive, men ét barn kan for eksempel sagtens være særligt sensitiv og virke udadvendt, mens et andet barn kan være særligt sensitivt og samtidig virke introvert.

Prinsesse Märtha Louise var et af de børn, der var sensitiv, men samtidig legede voldsomme lege. Derfor var det i hendes tilfælde ekstra svært at opdage, når det hele blev for meget for hende.

- Som særligt sensitiv er man overopmærksom hele tiden, og det kan blive overvældende. Sådan havde jeg det ofte, da jeg var lille, især når der var mange mennesker. Det var svært for andre at opdage det, når jeg blev ked af det. Pludselig stod jeg og græd, og ingen forstod hvorfor. Jeg var en drengepige – et konkurrencemenneske, der kunne tåle meget. Men jeg var dødsens bange, når hele menigheden rejste sig op i kirken og så på os. Jeg troede, de dømte mig, og jeg kiggede aldrig op. Jeg blev så lettet, når jeg kunne sætte mig ned. At stå på en scene var også helt forfærdeligt. Hvis jeg ikke var blevet tvunget til det fra 15-årsalderen, fordi jeg skulle holde taler rundt omkring i Norge, havde jeg ALDRIG gjort det. På en måde er jeg glad for det nu, for det er fint at blive tryg ved at stå på en scene, fortæller prinsesse Märtha Louise.

Det var vanskeligt for prinsesse Märtha Louise at føle så meget hele tiden, da hun var lille. Der var ikke noget, der hed særligt sensitiv, og dermed heller ikke noget håndgribeligt at tage hensyn til.

Hendes medforfatter Elisabeth Nordeng fortæller, at deres generation er vokset op med nogle labels som for eksempel genert og ængstelig, selvom det egentlig bare handlede om, at de hørte, så og følte for meget og havde brug for en pause.

LÆS OGSÅ: Er dit barn særligt sensitiv? 

Kendetegn ved særligt sensitive børn

Selvom der ikke er to børn, der er ens, findes der alligevel nogle kendetegn ved særligt sensitive børn. Mange er følsomme over for lugte, lyde og bestemte materialer mod huden. Ofte reagerer særligt sensitive på små ting, føler dybere og tænker meget over tingene. Det tager tid at vænne sig til situationer og mennesker, og sensitive børn foretrækker ofte enkle aktiviteter, som de kan falde til ro ved.

- Særligt sensitive børn bliver ofte trætte og har brug for tid til at lege alene. Det kan bare være, de skal sidde med en noget helt enkelt. Jeg kunne sagtens lege en time på mit værelse, fordi jeg havde sådan en stærk indre fantasiverden, fortæller prinsesse Märtha Louise.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

 

- Du kan se det i de ting, som mange andre, for eksempel søskende, ikke reagerer på. Det kan være en hyggelig familiemiddag, hvor det særligt sensitive barn pludselig begynder at græde, fordi det har opfanget så meget, de andre ikke har. Det kan også være, at barnet har brug for ekstra tid til at omstille sig, måske mellem morgenmåltidet derhjemme og det at komme i skole og det at komme hjem igen. Det er en helt anden situation, og barnet skal måske bruge lang tid på overgangene imellem, siger Elisabeth Nordeng.

Prinsesse Märtha Louise forklarer, at særligt sensitive børn har brug for at lade op og holde pauser, så de har mulighed for at slappe af mellem det, der sker.

- Det er vigtigt, at man ved, hvad der skal ske. Mor skal forklare, at nu skal vi i skole, bagefter skal vi hjem, og så kan vi slappe af. Hvis den plan bliver ændret, kan barnet blive helt forvirret og ked af det, siger hun.

Besværlige børn

Hvis du tror, dit barn er særligt sensitivt, så er det højst sandsynligt særligt sensitivt, mener prinsesse Märtha Louise. Og det er der ikke noget i vejen med, lyder det fra Elisabeth Nordeng. Det er et helt normalt personlighedstræk.

- Mange særligt sensitive voksne, jeg taler med, har ligesom Elisabeth og jeg levet livet, som om de ikke var særligt sensitive. Vi har ikke vidst, hvad det var. Men da vi pludselig fik et begreb for det, så kunne vi meget bedre slappe af. Vi er ikke skøre eller mærkelige, vi er bare særligt sensitive, og det er bare sådan, det er, siger prinsesse Märtha Louise.

At være særligt sensitiv er ikke en diagnose, og der er ikke noget galt med dit barn, hvis han eller hun er særligt sensitiv. Men der er alligevel en hel del hensyn, man som forælder må tage, og det kan være svært. Måske kan man somme tider synes, at ens barn er på tværs.

- Jeg tror ikke, der findes besværlige børn. Et barn ville aldrig gøre noget for at være besværlig for andre – der er altid en grund til de følelser. Begrebet særligt sensitiv er ikke skabt for at kategorisere børn, men for at forstå deres kompleksitet lidt bedre, fortæller Elisabeth.

LÆS OGSÅ: Hjælp dit særligt sensitive barn

Set og forstået

I stedet for at se barnet som besværligt, skal man tænke på, at barnet prøver at fortælle noget, når han eller hun bliver ked af det. Det kan være en god idé at prøve at forstå, hvorfor barnet reagerer, som han eller hun gør, for det er vigtigt for barnet at blive forstået.

- Når man har fundet ud af, at ens barn er særligt sensitivt, kan man begynde at lægge sin hverdag om og finde ud af, hvornår man skal holde pauser, og hvor grænsen går. Måske skal barnet lige hjem og tage det roligt og måske have én aktivitet om ugen i stedet for fem. Det kan være en god idé at sætte tempoet lidt ned, for som særligt sensitiv er der meget, der går direkte ind, i stedet for at prelle af på ydersiden. Hvis barnet er kørt op, er det vigtigt at få ham eller hende til at slappe af. For eksempel at trække vejret ind og ud i lange åndedrag, men også give lov til at slappe af, når man kommer hjem fra skole, siger prinsesse Märtha Louise.

Mange særligt sensitive børn kan have det godt med at bygge et tårn eller lege med et græsstrå. Men Elisabeth Nordeng lægger vægt på, at der ikke er en opskrift, der passer til alle børn. Det er forskelligt, hvad der virker.

- Mange særligt sensitive børn er glade for, at de kender planen for dagen, og at vi ikke ombestemmer os og ændrer planer. Pauser er det også meget vigtigt. Vi voksne har også rigtig godt af at sætte farten ned, siger hun.

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Elsk dine sensitive sider

Tag hensyn

Pauser er vigtigt, men det vigtigste er at lytte til barnet og lade være med at sammenligne sine børn med andre børn, mener prinsesse Märtha Louise.

- Det handler om at blive set og forstået, og derfor er det vigtigt at snakke med sine børn. Hvis man er ude til et arrangement, og barnet bliver udmattet, kan man sige: ”Nu ser jeg, at du begynder at blive træt og har lyst til at komme hjem, men vi må blive her lidt. Men jeg ser dig og jeg forstår dig. Vi skal snart gå, men du må holde ud lidt endnu.” Man skal inkludere sit barn ved at tale med ham eller hende.

Som tidligere nævnt er det en god idé at tage hensyn til det særligt sensitive barn, men der skal være en balance. Elisabeth Nordeng mener, at man må prøve sig frem og fejle, og så prøve igen. 

- Der er ikke ét barn, som skal bestemme over hele familien. Alle må få lov til at være sig selv, og alle må tage specielle hensyn. Det er vigtigt at forstå, at det sensitive barn ikke bare skal behandles som en porcelænsfigur. Man må gå på kompromis. Hvis det er en meget højlydt familie, må de nogle gange tage lidt hensyn, og andre gange må det særligt sensitive barn tåle det. For eksempel kan barnet tage høreværn på eller gå ind på sit værelse, siger Elisabeth Nordeng.  

 

Test dit barn og se, om han eller hun er særligt sensitiv på Psykiatrifondens hjemmeside. Du kan også teste dig selv her

 

Om forfatterne

Prinsesse Märtha Louise, 47 år, er det ældste barn af Kong Harald VI og Dronning Sonja af Norge. Trådte ud af det norske kongehus, da hun blev selvstændig, men er stadig en del af kongefamilien. Har udgivet flere bøger i samarbejde med Elisabeth Nordeng, blandt andet Mød din skytsengel, Født Sensitiv og Sensitive Børn.

Elisabeth Nordeng, 50 år, er forfatter og alternativ behandler. Har udgivet flere bøger sammen med prinsesse Märtha Louise. Hun har desuden – ligesom prinsesse Märtha Louise – selv erfaring med at være særligt sensitiv.

 

 

Læs mere om: