https://imgix.femina.dk/media/article/babynavne-prim.jpg
Familieliv

Edith, Aage og Poul: Disse navne var populære for 100 år siden

16. juni 2020
af Kathrine Graa
Foto: Shutterstock
Et navn kommer på mode igen, 100 år efter det blev upopulært - se her, om det også er tilfældet med top 10-listen fra 1919

William, Ida og Sofia har hittet år efter år i slutningen af 2010’erne. Så meget, at vi måske ikke rigtigt lægger mærke til de store forandringer.

Men navnemoden skifter – ligesom med tøj, hår og indretning – faktisk ret ofte. Det er bare så flydende, at det er svær at se med det blotte øje.

LÆS OGSÅ: X Æ A-12 og flere vilde babynavne, du ikke finder andre steder end i kendisland

Vi lader os for eksempel inspirere af film, serier, sange og kendisser, når vi skal navngive vores små poder.

Noora og William storhittede blandt andet i 2016, da tv-serien SKAM var på sit højeste.

Ifølge Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab skal går der 100 år, fra et navn er på mode til det bliver moderne igen. Så måske er der nogle af de gamle navne, der bliver taget i brug i dag.

Her kan du se, hvilke pige- og drengenavne der var populære for for 100 år siden.

Top 10 pigenavne 1910-1919

  1. Marie
  2. Margrethe
  3. Anna
  4. Karen
  5. Kirstine
  6. Johanne
  7. Else
  8. Ellen
  9. Elisabeth
  10. Edith

Top 10 drengenavne 1910-1919

  1. Christian
  2. Peter
  3. Hans
  4. Aage
  5. Svend
  6. Jens
  7. Niels
  8. Johannes
  9. Kristian
  10. Poul

Så er spørgsmålet blot, om vi kan spotte eksempelvis Marie, Margrethe eller Anna på den nyeste liste med babynavne. Der er faktisk én genganger - kan du spotte den?

Top 10 pigenavne 2019

  1. Emma
  2. Alma
  3. Freja
  4. Clara
  5. Agnes
  6. Anna
  7. Sofia
  8. Ella
  9. Karla
  10. Ida

Top 10 drengenavne 2019

  1. William
  2. Oscar
  3. Alfred
  4. Oliver
  5. Carl
  6. Lucas
  7. Noah
  8. Valdemar
  9. Malthe
  10. Aksel

Anna

En stor inspirationskilde for nybagte forældre er ofte oldeforældrenes navne - typisk går der omkring 100 år - eller tre generationers - mellemrum, før et navn bliver populært igen.

Men efter mange års eksponering over for popkultur, kan vi gå en tid i møde, hvor vi ikke ser så mange oldeforældrenavne, som vi før har gjort, det skriver Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Der er dog én! Anna. Men hun har altså næsten også været på top 10-listen alle år.

LÆS OGSÅ: Skal vi skrotte fredagsslikket? Ja, hvis du spørger Anne Gaarmand

Hun er en del af vores typisk danske almuenavne: De helt gamle – dem vi måske ville kalde oldeforældrenavne nu. De kom på mode (igen) i starten af 1900-tallet, efter 1800-tallets ekstravagante navneudskejelser.

Det var også her de korte pigenavne som Grethe (Margrethe), Birthe (Birgitte), Bente (Benedikte) og Jette (Henriette) blandt andet kom frem.

Hvem ved - måske er Anna stadig kendt fra vores oldeforældres generation. Eller også har filmen Frost bare sået et frø hos de mange nybagte forældre.

Christian, Ellen og Marie

Men det betyder ikke, at de gammeldags navne er lagt fuldkomment på hylden. Tager man et kig på top 50-listen fra 2019, vil man se tre kendinge fra 1910-1919: Christian, Ellen og Marie.

Christian ligger som det 37'ende mest populære navn i 2019, mens Ellen ligger som nummer 25 og Marie som nummer 31 i pigekategorien.

Oldeforældrenavnene er altså ikke helt glemt, men det øgede fokus på unikke navne til ens guldklumper er en trussel for vores danske almuenavne - så måske du skal overveje at lade dit næste barn hedde Edith, Aage eller Poul?

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også