Familieliv

Børnebogsforfatter: Vi skal tale om forskelle på hudfarver med vores børn

Vær ikke bange for at snakke om hudfarve med dit barn. Se racismen i øjnene, og tal med dit barn om det, lyder det fra kultursociolog og børnebogsforfatter Camilla Kaj Paulsen.

Racisme er så indgroet i vores samfund, at vi ofte ikke tænker over det. Det er ikke rart at få at vide, men det er nu engang sandheden.

Vi må erkende, at Danmark har en lang historie med slavehandel og kolonisering. Så snart vi gør det, er vi på rette spor.

Derfor er det heller ikke nok at sige, du ikke er racist, for det er vi blevet ubevidst socialiseret til. Vi skal i stedet snakke om, hvordan vi er antiracistiske, og det starter med, hvordan vi opdrager vores børn.

Det er aldrig sjovt at snakke om uligheder og forskel på kultur og hudfarve, men vi bliver nødt til at tale om det for at normalisere det.

Det mener kultursociolog og børnebogsforfatter Camilla Kaj Paulsen, som har skrevet bøgerne “Nour og Noras første dag i børnehave” og “Nour og Nora fejrer Eid”. 

Bøgerne fungerer som redskaber til at snakke med dit barn om kulturforskelle og -ligheder og er skrevet i et sprog, så vores børn kan forstå det.

Så lad os alle blive lidt klogere på, hvordan vi kan opdrage fremtidens antiracister – det kræver hårdt arbejde fra forældrenes side, men det er altså nødvendigt.

LÆS OGSÅ: Natasha Al-Hariri: Tal med dit barn om racisme

Hvorfor er det vigtigt at opdrage sine børn antiracistisk?

Det er det, fordi at vi lever i et samfund med strukturel racisme. Det betyder, at nogen bliver forfordelt fremfor andre. Det skaber en kæmpe ulighed i vores samfund. Og derfor er det vigtigt, at de børn, der vokser op nu, får ændret det syn på minoriteter, så vi får skabt en større lighed og solidaritet i vores samfund. 

- Man skal huske: Hvis man synes det er trist, ubehageligt eller svært, så er man på rette spor. Vi får kun bekæmpet racisme, hvis vi går i gang med at snakke om det, siger hun.

Hvad er strukturel racisme?

Strukturel racisme eller strukturel diskrimination betyder, at samfundet er indrettet på en måde, så mennesker, der adskiller sig fra flertallet - fx trosretning, hudfarve eller nationalitet - holdes udenfor.

Et eksempel på strukturel racisme kan være, at et boligudlejere sætter krav til boligformidlingskontoret om ikke at udleje til personer med en bestemt religiøs, etnisk eller kulturel baggrund.

Et andet eksempel på strukturel racisme kan være gennem jobsøgning. Forskning fra Aarhus BSS viser, at jobansøgere med typiske danske navne har knap 53 procent større chance for at lande en jobsamtale på de nøjagtige samme job end ansøgere med typiske, mellemøstlige navne.

Kilde: Faktalink, Aarhus BSS

Hvordan opdrager man antiracistisk?

Det gør man overordnet ved at give sine børn en forståelse af, at alle mennesker er lige meget værd. Man bliver for eksempel ikke behandlet på samme måde eller har de samme forudsætninger - hvis man er brun frem for hvid. Helt konkret, så har den amerikanske forsker Erin N. Winkler forsket rigtigt meget i børn og racisme i USA. Jeg har samlet seks af hendes forslag til, hvordan man kan opdrage sine børn antiracistisk, som er ret fin.

6 gode råd til antiracistisk opdragelse

Bliv komfortabel med at tale om hudfarve og minoritet

Hvis du ikke kan tale med andre mennesker om hudfarver, så kan du ikke tale med dine børn om det. Det er nok det sværeste, fordi der er så meget ubehag forbundet med at tale om hudfarve på grund af vores historie, og jeg tror, der er rigtigt mange hvide, som synes det er svært og er bange for at gøre nogen kede af det og sige noget forkert, men det gør man kun, hvis man ikke taler om det.

Spørg ind til barnets holdninger

Hvis børn kommer hjem og siger noget forudindtaget, så bør man spørge ind til det og finde ud af, hvor det kommer fra. Er det noget, de har opsnappet fra et specielt sted? Så må man tage udgangspunkt i det og prøve at snakke med dem om, hvorfor det er forkert. Prøv at lytte og være forstående.

Spørg ind til om det er fair

- Børn går meget op i, hvad der er fair og retfærdigt. Det er en god måde at tage udgangspunkt i. Spørg barnet, om det er fair, at man taler om andre ud fra deres hudfarve. Der kan man tale om lighed frem for forskel, og det er en god vej ind og snakke om hudfarver. Det er vigtigt at have den her samtale og ikke bare tie den ihjel.

Vær en god rollemodel

Dit barn kigger på dine handlinger, frem for hvad du siger. Derfor opfanger barnet de forudindtagelser, du selv har. Hvis I for eksempel er ude, og I går forbi en person med en minoritetsbaggrund og en person siger: “Smut hjem til hvor du kommer fra”, så sig noget med det samme frem for at sige noget om det derhjemme. Sig fra.

Nuancer samtalen

- Det er okay ikke at vide alt. Hvis dit barn spørger om noget, du ikke kan svare på, så er det okay at sige, at du ikke ved det, og at må undersøge det. På den måde giver du dit barn en forståelse af, at problemet ikke er sort/hvidt. Man giver barnet en forståelse af det komplekse – og du undgår at videregive fordomme. Og du kan altid svare på spørgsmålet, efter du har researchet.

Giv børn følelsen af at kunne skabe forandring

- Der er altid nogen, der kæmper for at få ændret tingene og det kan dit barn også.

LÆS OGSÅ: Verdenskatastrofer: Sådan håndterer du det med dine børn

Hvornår kan man begynde at snakke med sit barn om racisme, farveblindhed og kulturforskelle?

- Forsker Erin N. Winkler har påvist, at børn allerede fra de er et halvt år kan se forskel på hudfarver. Og fra de er tre år, begynder de at opfange de her stereotyper. De begynder altså at kode forventningerne sammen. Så jo før jo bedre. Jeg synes godt, man kan starte, når de er helt små, og de begynder at få et sprog. Der kan man tale om det smukke ved forskellige hudfarver, tale kulturforskelle op og se det som en ressource. Men snakken om racisme og diskrimination kan man godt vente med til de begynder i skole eller selv begynder at spørge ind.

- Som forældre til hvide børn kan man tage forskellene op: Hvis I sidder og tegner, så brug forskellige hudfarver. Vi er, som hvide forældre, slemme til bare at bruge lys hud og lyst hår. Så sørg for at få en masse forskellige nuancer af hudfarver, til når I skal tegne.

I kan også snakke om det fine ved forskellige hudfarver og kulturforskelle. Når børn lærer et sprog, sidder man jo med bøger og taler om det, man ser. Men man taler sjældent om hudfarver. Her må man gerne blive bedre til at snakke om hudfarve og hår - fordi så bliver det jo normaliseret. Det der med at man ikke snakker om det gør, at det bliver svært at tale om.

Hvordan kan man normalisere antiracisme for sit barn?

Man kan selv lave et tjek i sit børneværelse. Hvilke signaler sender du med dit barns legetøj? Har I kun én hudfarve? Hav forskelligfarvede dukkerplakater med forskellige hudfarver og bøger om folk med forskellige hudfarver - det starter nemlig snakken.

Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvilken fortælling om hudfarver der er i bøgerne. Er det den klassiske koloniale fortælling og reproducerede stereotyper? Et klassisk eksempel er, at mænd fra Mellemøsten oftest er grønthandlere eller taxachauffører. Og det er dybt problematisk, fordi det skaber en idé om, at det kun er det, børnene med mellemøstlig baggrund kan blive, og samtidig bliver stereotypen reproduceret i hvide børn. Så prøv at kig på jeres omgivelser og sørg for, at de afspejler en masse hudfarver.

Hvad kan man gøre, hvis man ikke nødvendigvis bor et sted, hvor barnet bliver eksponeret til forskellige kulturer?

- Lad dit barn møde andre kulturer i bøger, film og billeder. Og lav et større arbejde med at snakke om hudfarve, forskelle og lighed. 

- Det er godt at finde bøger, der kan spejle og være vinduer. Mine egne bøger om Nour og Nora er tiltænkt til formålet.

Andre gode bøger kan være:

  • Ayse”-serien af Özlem Cekic
  • “Lille Eid” af Laila Muhareb Udby
  • "Uden mor” af Salma Ahmad
  • "Godnathistorier for Rebelske Piger" af Elena Favilli
  • "Store Drømme, Små Mennesker" af Maria Isabel Sanchez Vegara og Lisbeth Kaiser.

Film:

  • "Hjem" - en animationsfilm fra DreamWorks
  • "Sprinter Galore" og "Min tro", der begge kan ses på DR.

LÆS OGSÅ: 10 bøger, serier og podcasts - så du bedre kan forstå kampen mod racisme

Hvordan undgår man som forældre at reproducere racistisk adfærd?  

Det gør man ved at sætte sig godt ind i racisme generelt. Man kan nok hurtigt komme til at tænke, at racisme er noget væmmeligt noget, der er langt fra din hverdag. Men den der forståelse af, at vi i det danske samfund er socialiseret til at synes, at nogle hudfarver er bedre end andre, og at noget er bedre end andet.

Her er første skridt at erkende, at man bliver nødt til at gøre noget som hvid forælder. Og det gør man kun ved at blive klogere på problemet og få udbygget sig en radar.

- Læs bloggen “Brun & Dansk", hør podcasten “A Seat at the Table”, se serien “Dear White People” og læs bogen “Why I’m NLonger Talking to White People About Race”.

Camilla Kaj Paulsen

Camilla er uddannet kultursociolog og har arbejdet med børn og integration i 11 årHun har skrevet og produceret Nour og Nora”-serien, der lige nu indeholder to bøger. Mor to piger.