Familieliv

Skal vi have dét?! AD!!!

Aftensmåltidet er ofte det eneste tidspunkt, hvor familien er samlet til spisning og snak om dagens begivenheder. Men er det hyggelige scenarie også kun noget, du kan drømme om, mens maden bliver kastet på gulvet, og ungerne skriger, så læs med her, hvor du får gode råd til at komme larmen til livs.

Vi vil alle helst hygge os i ro og fred, mens vi spiser. Nyde maden, tale om vores dag, mens børnene spiser en masse mad og siger: "Mmmm, hvor smager det godt!".

Virkeligheden er bare ofte en anden. For af en eller anden grund ender middagsbordet tit med at blive alt andet end hyggeligt. Børnene er trætte og vil ikke spise. Vælter mad og vand ud over hele bordet. Eller skændes. Eller græder. Eller driller hinanden. Eller siger "AD!" til maden.

Giver det dig ofte lyst til at skælde ud, så er du langt fra alene, men faktisk er det det stik modsatte, du skal gøre, hvis du gerne vil have styr på tropperne, så I kan få en hyggelig stund ud af måltidet, hvor familien er samlet om bordet. At sidde pænt ved et bord er noget, børn skal lære, og derfor kommer ingen forældre udenom lidt mad på gulvet, sure børn og konflikter. Men der er alligevel mange ting, I kan gøre for at komme problemerne i forkøbet - eller til livs, hvis jeres måltider allerede er præget af dårlig stemning.

Babys første møde med måltidet

Tip!

Giv dit barn to skeer, når det skal spise, så er begge hænder beskæftiget.

Tænk på alle de nye ting, smage og dufte dit barn skal vænne sig til. Væbn dig derfor med tålmodighed og vær en god rollemodel. Smag altid selv på maden, og sig "mmmmm, det smager godt", inden du giver den første skefuld til dit barn. Det er ikke sikkert, reaktionen er lige så positiv hos dit barn, men det kommer.

Børn skal smage noget op til omkring 12 gange inden for en kort periode for at vænne sig til det. Faktisk er deres kræsenhed en del af deres overlevelsesinstinkt. Deres smagsløg er vant til den søde modermælk, hvilket i urtiden betød, at de ville spytte alt ud, der ikke smagte sødt - det vil sige langt de fleste farlige bær og planter. Så keep up the god work og hav tålmodighed.

Det betaler sig i det lange løb. "Jo bredere en madhorisont du får skabt for dit barn som lille, jo færre kræsenhedskonflikter får I senere," siger familievejleder Lola Jensen.

Dit barn prøver at efterligne dig, også selvom motorikken ikke er helt klar til det. Derfor vil du gang på gang opleve, at dit barn taber maden og spilder vand udover bordet. Betragt det som øvelse. Dit barn er i gang med at opdage, hvad mad er, og hvordan det håndteres. Lev med det. Indret jer i stedet, så det ikke gør noget, at der spildes på gulvet, eller at glasset med mælk vælter.

Alligevel er der flere ting, du kan gøre for at lette måltidet. Øs kun en lille smule mad op på dit barns tallerken ad gangen. En overfyldt tallerken gør det uoverskueligt for dit barn, ligesom det bliver mæt af at se på al den mad. Det er det, der får nogle børn til at vippe hele tallerkenen på gulvet.

Del også maden op, så det ser indbydende ud i stedet for at ligge smattet sammen på tallerkenen. Giv dit barn en ske eller en gulerod i den anden hånd, så begge hænder er beskæftiget, mens der spises.

Få masser af gode tip til nem og børnevenlig mad. Prøv f.eks. børnenes yndlingskarry

Spis din kødsovs, eller køkkenet lukker

Du har sikkert hørt det før, men vælg dine kampe med omhu. Beslut dig for én ting, som du vil have fokus på om ugen og indfør en ny rutine, der kan afhjælpe den enkelte konflikt. Handler det eksempelvis om at dit barn nægter at spise den mad, der er på bordet, så tænk over, hvad du serverer, så der er en vis sandsynlighed for, at dit barn kan lide noget af det, men undlad at lave flere retter. Er det en af de dage, hvor intet af den mad, der står på bordet, falder i dit barns smag, så tilbyd en rugbrødsmad med smør som det eneste alternativ. Hvis mor alligevel disker op med tre fire andre alternativer, er det nemlig ikke så mærkeligt, hvis dit barn ofte ikke liiige føler, at det der står på bordet, er det han har mest lyst. Vær derfor konsekvent, og hav kun rugbrød som alternativ.

Lola Jensen peger på et andet typisk problem. Mange børn siger, de ikke sultne, når middagen står på bordet, men i det sekund der er taget ud af bordet, melder der sig en voldsom og krævende sult hos dit barn.

"Det er lidt ud fra samme logik som førnævnte eksempel. Hvis der er mulighed for at skifte middagsmaden ud med Mariekiks og en frugttallerken, så er det selvfølgelig et fristende alternativ til kyllingelår og kartofler. Igen handler det om en forudsigelighed og en konsekvens. Fra dit barn er to år, er det derfor en god idé at holde fast i, at køkkenet lukker efter måltidet. Dit barn er måske sulten den første dag, men hvis du holder fast i rutinen, så spiser barnet under måltidet, og I har en konflikt mindre".

Måske fristes du også til at prøve at skjule sunde, men upopulære, råvarer ind i maden. Lola Jensen anbefaler, at du i stedet er ærlig og fortæller, hvad der er i maden, så dit barn kan vænne sig det.

"Vær ærlig, hvis dit barn spørger, hvad der er i maden. Har du eksempelvis smidt champignon i kødsovsen og dit barn spørger, så sig "ja, der er lidt champignon i" og lad dit sorterer det fra kødsovsen, hvis han ikke kan lide det. Undlad dog helt at undgå champignoner, da det er med til at gøre champignoner til en underlig ingrediens. Tænk dem i stedet ind på en måde, så de er til at sortere fra. På den måde vænner dit barn sig til dem," siger Lola Jensen.

Læs her, hvad du skal gøre for at få ro omkring middagsbordet

Læs mere om: