Hver tredje mor har et et favoritbarn - er det dig?
20. januar 2014En tåre pibler frem i øjenkrogen på de nybagte forældre, mens de høje af kærlighed kigger ned på det
Hvis du favoriserer ét af dine børn
- Anerkend dine følelser
At være bevidst om, hvordan du har det, er den bedste forudsætning for at undgå, at dine børn mærker forskellen. - Fordel din opmærksomhed lige
Det bedste, du kan gøre er, at gøre dig umage med, at børnene ikke mærker noget. Bliver du opmærksom på, at du ubevidst altid giver det ene barn mad først, så skift hver anden gang. - Vær til stede
Vis omsorg og hengivenhed ved at gøre små ting for dine børn i dagligdagen, selv om de godt kan selv. Hjælp dem i jakken, bind snørebånd eller skænk juice op.
lille vidunder, de har skabt. Sådan starter det for det meste, familielivet. Og når barn nummer to - og måske tre eller fire - melder sin ankomst, bliver der kun mere kærlighed at dele ud af. For man elsker da alle sine børn lige højt. Eller gør man?
Flere undersøgelser viser faktisk, at hver tredje forældre har en favorit blandt deres børn, som de føler sig tættere knyttet til. Men det kan være svært indrømme over for sig selv og andre, forklarer børnepsykolog Søren Friis Smith, der oplever problematikken i sin praksis - hvor den oftest dukker op i forbindelse med noget helt andet.
"Det ligger dybt i os, at alle er lige og skal behandles ens, fordi det i mange sammenhænge gør det nemmere at leve sammen. Men der kan bare være nogle tendenser og træk hos et af dine børn, der gør, at du som forælder føler dig kaldet til at give det mere omsorg," forklarer han.
Læs her hvordan du giver dit barn den bedste opmærksomhed
Det ligger i vores natur
Vi får børn af mange forskellige årsager, men i bund og grund handler det ifølge Søren Friis Smith om vores fundamentale behov for at udødeliggøre os selv - vi viderefører os selv igennem vores børn. Så hvis et barn for eksempel er sygt, skrøbeligt eller har brug for ekstra omsorg for at kunne klare sig, vil forældrene automatisk give mest til det barn, der har mindst, for at sikre at begge børn klarer sig. Omvendt vil forældre, der lever i omgivelser, hvor ressourcerne er mindre, typisk satse på det stærke barn for at sikre deres egen videreførelse.
"Vi tænker sjældent dybere over, hvorfor vi gør de ting, vi føler os kaldet til. Vi gør det bare. Bliver du for eksempel tørstig, tænker du ikke så meget over faren for dehydrering. Du drikker bare. Hvis du fryser, tager du en jakke på. Og hvis ét barn påkalder sig din opmærksomhed mere end et andet, gør du bare mere for det barn," forklarer Søren Friis Smith.
Forskellen kan påvirke børnene
Selv om du som forælder måske ikke er bevidst om baggrunden for din følelse, har den altså en naturlig forklaring. Men den kender børnene jo ikke - de mærker bare, at der bliver gjort forskel.
"Det er så inkorporeret i vores opfattelse af os selv og andre, at alle skal behandles lige, så derfor er vi også følsomme overfor, om vi nu får vores "fair share". Det er noget almenmenneskeligt, og det er særligt tydeligt, hvis der bliver gjort forskel i en familie, hvor alt hele tiden sker lige foran næsen på én."
Forskellen kan komme til udtryk på utallige måder - lige fra de små diskrete ting, som hvordan børnene bliver vækket, hvem der får det længste kram til de mere manifesterende som, hvem der får lov til at tage først, hvem du sidder tættest på i sofaen, og hvem du synes det er sjovest at lege og spille spil med.
Alt efter hvor forskelligt du behandler dine børn - og hvordan børnene opfatter det - kan det betyde ingenting eller få følelige konsekvenser helt op i voksenalderen, forklarer Søren Friis Smith:
"Nogle børn vil måske sætte sig over i et hjørne og blive deprimerede. Andre erkender, at broderen eller søsteren har et særligt behov og opfatter det derfor ikke som negativ forskelsbehandling, mens endnu andre vil være i stand til at finde den manglende omsorg hos den anden forælder eller for eksempel bedsteforældrene."
Sådan tackler du følelserne
Hvad stiller du op som forælder, hvis du bliver opmærksom på, at du giver dit ene barn mere opmærksomhed end det andet? De fleste forældre, der har det på den måde, vil hanke op i sig selv og gøre sig ekstra umage for, at børnene ikke bemærker det. Og det er klogt, mener Søren Friis Smith.
"Det bedste, du kan gøre, er at anerkende dine følelser og være bevidst om dem, så du ikke gør forskel på børnene ud over det rimelige. Alle børn er forskellige, og netop forskellen i alder og køn kan betyde, at børnene naturligt bliver behandlet forskelligt. Børn har dog en tilbøjelighed til først at synes, at det er helt retfærdigt, når de har fået deres del - plus fem procent. Er du som forælder opmærksom på, at du er tilbøjelig til at gøre forskel, så skift hver anden gang, for eksempel når du hælder juice op," siger han og giver endnu et godt råd:
"Vis hengivenhed og omsorg for begge børn ved at gøre ting for dem i dagligdagen - også selv om de i princippet godt selv kan. Du kan jo godt blive lidt ked af, at den lille altid får jakke på, hvis du som den store altid selv skal gøre det selv. Det er ligesom, når to voksne holder døren eller laver mad til hinanden. Det viser, at vi holder af hinanden."