https://imgix.femina.dk/media/ab7bac7c88c84a9382f6f0cddbf6fb3f.jpg
Familieliv

37 tegn på at du er blevet mor

17. juli 2015
af Uddrag fra 'Din mor-manual' af Tine Tholander, Gads Forlag
Det er ikke kun romantisk at få barn - det gør også noget ved dig, som ikke altid er skønt.

Du ved, at du er i gang med at komme dig over en fødsel, når du:

- allerede har fortalt grønthandleren, frisøren og kassedamen i Netto om din fødsel.
- er bange for at nyse af frygt for samtidig at slå en prut eller komme til at vådte buksen lidt.
- hverken kan huske og endnu mindre forstå, hvordan du fik presset det store hoved, der sidder på dit barn ud mellem dine ben.
- pludselig synes, at konceptet enebørn er tiltalende.
- overvejer at adoptere dit næste barn af ren og skær bekvemmelighed.
- synes, at et kejsersnit lyder tillokkende.

Du ved, at du er blevet mor, når du:

- har grædt til "Vild med dans", i Brugsen, til Beverly Hills og ved 999 andre begivenheder.
- ser det som en personlig sejr, lykke, lettelse og stolthed, når babys lort har den rette farve og konsistens.
- føler behov for at dokumentere og dele den mindste lyd, bevægelse og lugt, der udgår fra dit barn.
- ikke har lavet en Facebookopdatering, der handler om dig selv i et halvt år.
- har skiftet dit profilbillede ud med et billede af dit barn.
- er så træt, at det føles som om, du har haft tømmermænd to måneder i træk.
- pludselig indser, at du ikke aner, hvem der ligger på hitlisterne eller, hvilke restauranter der topper hos anmelderne.
- vælger din frokostcafé ud fra kriterier som puslebord, mikroovn og fri udsigt til barnevognen.

Læs også: Stjernecitater - sjove og kloge ord om at være mor

Du ved, du ammer, når du:

- smiler og vinker, mens din svigerfar tager billeder af dine bryster
- går rundt og lufttørrer yveret som en glad nudist
- refererer til dine bryster som patter eller babser
- pludselig har 'svedpletter' på fronten
- ser en madkasse med ben, når du kigger dig selv i spejlet
- dyrker sex med bh på
- permanent har hold i nakken af at kigge ned på baby
- ligesom stripperne udelukkende køber tøj, der er hurtigt at komme ud af

Du ved, du er på barsel, når du:

- forveksler dine hyggebukser med et ekstra lag hud
- synes tempoet er liiidt højt i Glamour og Horton-sagaen
- har udskiftet favoritsiderne eb.dk, pol.dk og jp.dk, med babybusiness. dk og netsundhedsplejerske.dk
- spørger din mand, hvad han har fået til frokost, og hvilke sange han hørte i radioen på vej hjem fra arbejde (og virkelig gerne vil høre svaret)
- med glæde forærer alle dine penge til butikker med mere eller mindre fornuftige navne som Banditten og Buksetrolden i bytte for et lille bitte stykke stof
- mere end én gang har deltaget i cirkus-lagersalg (læs: flået småt tøj ud af armene på anden ivrig barslende mor for herefter at stå i
kø i flere timer i kold lagerhal uden i øvrigt at spare særlig mange penge)
- har mos på tøjet, lidt i håret og må indse, at du faktisk er ligeglad
- har lige så mange kaffeaftaler, som da du var studerende

Du ved, du jonglerer med en baby, 37 timersarbejdsuge og et parforhold, når du:

- har opgivet at komme i tanke om alle de ting, du har dårlig samvittighed over
- grundet sved i øjnene ikke er helt sikker på, om det er dit eget barn, du tager med hjem fra vuggestuen
- pludselig er en af dem, der råber "fede svin" og flipper langemand i eftermiddagstrafikken
- allerede ønsker, at det var weekend mandag kl. 10.00
- siger til dine kolleger, at du skal på toilettet, når du i virkeligheden går hjem fra job
- kollapser på sofaen fredag kl. 21.00
- sidder og nikker i et hjørne under den bytur, du selv insisterede på

Kilde: 'Din komplette, helt uundværlige, stærkt beroligende og fuldstændig ærlige mor manual' af Tine Tholander, Gads forlag

Læs også: Førstegangsforældre er usikre

Læs også