Udvikling

Sundhedsplejersken: Det kan du forvente ved det første besøg efter fødslen

Kun få dage efter dit barns fødsel kan du få besøg af en sundhedsplejerske. Men hvad er hun opmærksom på, når hun kigger forbi – ved dig, baby, partner og hjem?

De fleste nybagte mødre får besøg af en sundhedsplejerske kun få dage efter fødslen. Hjemmebesøget falder på et tidspunkt, hvor søvnen måske er knap, og følelserne og hormonerne hænger uden på tøjet; letantændelig. I sådan en situation kan det virke ganske nervepirrende, at en fagperson kommer forbi. Hvad vil sundhedsplejersken? Hvad holder hun øje med? Og skal der hovedrengøres og bages boller, før hun kommer? (Svaret er nej!) Vi har snakket med Elise Haubjerg Winther, som er privat sundhedsplejerske, om de første hjemmebesøg, og hvad de går ud på, så I alle kan få den bedste oplevelse ud af det.

Sundhedsplejersken kommer ikke for at finde fejl

Når Elise Haubjerg Winther kommer ud på de første besøg hos den nyfødte og nyfødtes forældre, er hun meget opmærksom på at anerkende den situation, man er i, når man er nybagt mor og far.

- Det er en sårbar situation for alle. Det er noget nyt, at man har fået et barn. Et barn, man ikke helt kender endnu, et barn, man vil give alt det bedste. Man er måske også træt, amningen er ikke på plads, og mælken er måske heller ikke faldet ordentligt til endnu. Jeg plejer at sige, at brugsanvisningen går tabt under fødslen, siger Elise Haubjerg Winther.

Og det er jo meget sandt, hvor frustrerende det end måtte være. Derfor er det ufatteligt vigtigt, at sundhedsplejersken får sat rammen for besøget, før I går i gang.

- Jeg prøver at få afstemt det hele. Det er vigtigt, at forældrene siger til, hvornår det passer bedst, jeg begynder at undersøge spædbarnet, så det ikke falder sammen med, at barnet skal sove, når jeg skal i gang. Det kan gøre en nybagt mor rigtig ked af det, hvis vi skal til at vække barnet midt i det hele, siger hun.

Sundhedsplejersken har en stor og vigtig opgave i at sætte klare rammer for besøget, fordi det netop er det bedste udgangspunkt for et godt hjemmebesøg for begge parter.

- Vi kommer og får et øjebliksbillede af situationen, og vi ved, at mange mødre er spændte på. Hvad vil hun mon sige? Godkender hun mit barn? Godkender hun mig som mor? Vi skal altid huske, at forældrene er eksperter i deres egne børn. Sundhedsplejersken er eksperter i besøgene: Vi har faglig viden og erfaring. Hvis ikke vi får sat klare rammer, giver det moderen en stress. Hun vil jo gerne gøre det rigtigt, og hun véd, hvordan hun plejer at gøre det, og hvordan hun skal gøre det. Besøgene skal gerne give tryghed, øget forældrefornemmelse og faglig vejledning. Det er ikke et kontrolbesøg, og vi kommer ikke for at finde fejl, siger Elise Haubjerg Winther.

LÆS OGSÅ: Amning: Sådan undgår du, at baby gylper

Sundhedsplejerskens blik på barnet

Når rammesætningen er på plads, går sundhedsplejersken i gang med at kigge nærmere på barnet.

- Jeg får barnet i hænderne, klæder det af, ser på hvilke farver det har, om det virker vågent, at det ikke er slapt, træt eller mat. Desuden ser jeg på, om barnet kigger rundt i verden og virker opmærksomt. Jeg bemærker også, hvordan barnet reagerer, når jeg rører ved det. Som udgangspunkt vil man gerne have, at det ikke bliver forskrækket over berøring, siger Elise Haubjerg Winther.

Overordnet set har sundhedsplejersken et klinisk helhedsblik på spædbarnet: Hvordan reagerer det på at blive håndteret i det hele taget? Og er navle, fingre, negle, som de skal være?

- Selvfølgelig må barnet gerne skrige, men det er godt, hvis man kan trøste det og få det til at falde til ro, når det kommer op, siger Elise Haubjerg Winther.

Sundhedsplejerskens blik på forældrene

Som en del af hjemmebesøget er sundhedsplejersken også interesseret i, hvordan forældrene har det i den nye rolle.

- Det vil ofte være noget med fødslen, der fylder hos moderen, så den spørger jeg selvfølgelig ind til. Jeg vil høre, hvor trætte de er, for de er trætte. Desuden vil jeg høre deres generelle velbefindende, amningen, om mælken er faldet til, og hvordan de har det i den nye situation; hvor svært er det for dem at føle, at de udfylder deres rolle som forældre.

Det er altså både deres fysiske og psykiske velbefindende, der er fokus på. Også det sociale aspekt er væsentligt: Er der fx lavet klare aftaler om barselsbesøg?

- Jeg kommer også på et tidspunkt, hvor parforholdet er udfordret. Generelt spørger jeg til deres forventninger til hinanden, om far eller partner har orlov, og hvordan de griber det an i forhold til at være blevet en mere i familien, siger hun.

Er det okay, hvis moderen siger ”Det er fandeme hårdt, der her. Jeg troede ikke, det ville være så hårdt!”?

- Det må hun meget gerne sige, og hun vil heller ikke være den første, der siger det. Men jeg vil altid spørge ind til det for at finde ud af, om der er nogle steder, jeg kan hjælpe, give støtte og vejledning. Vi vil snakke om, hvad det er, der er hårdt. Sommetider er det blot små vejledninger, der skal til, før nogle ting bliver meget nemmere. Når det lille, nyfødte barn kommer til verden, vil det feje alle andre behov af bordet, og det er helt okay, at det her hårdt. Her er det vigtigt for mig at understrege, at det kun er for en periode, det går over, og det er helt normalt.

4 nr. af Psykologi + 2 sæt Flora Danica-sengetøj for kun 899 kr.

Samspillet med barnet

Ligesom sundhedsplejersken har et blik på barnet og forældrene, er hun også meget opmærksom på samspillet mellem dem.

- Jeg ser både på kontakten mellem dem og måden, de håndterer barnet på. En god kontakt er nærværende, og at man er i samværet uden at være optaget af en masse andet. Eksempelvis at man ikke tager mobiltelefonen og besvarer et opkald, mens man er ved at pusle barnet, siger Elise.

Men god kontakt dækker også over, at man fortæller barnet, hvad man gør, mens man gør det.

- Vi gør meget ud af at fortælle moderen, at hun skal få en god vane med at sige, hvad hun gør: ”Nu løfter jeg lige dit hoved” eller ”Nu tager jeg lige sokken af din ene fod”. I og med at man fortæller det til barnet, demonsterer man også, at man har sin fulde opmærksomhed på det, man er i lige nu, siger hun.

Hvis man som forælder oplever, at det er lidt svært at snakke til det lille barn, kan man sagtens vende det med sundhedsplejersken. Hun vil i så fald komme med gode råd til, hvordan det bliver nemmere.

- Jeg skal også være rigtig god til at mærke efter forældrenes robusthed, som er meget vigtig i det her. Som nybagt forælder er det okay at vise, at man kender sit barn nok til at vide, at det, man gør nu, er okay. Mange har ikke den robusthed, fordi de står over for en myndighed. Der er det vigtigt for mig at understrege, at vi som sundhedsfaglige personer har en skærpet pligt til at se, hvis noget ikke er, som det skal være. Sådan skal det være, men det er ikke noget, vi bruger eller udnytter. Vi kommer ikke som kontrol, men vi har selvfølgelig i baghovedet, at hvis noget ikke er, som det skal være, så reagerer vi på det. Men der er ikke et regnestykke, som bliver gjort op til sidst. Vi er alle mennesker. Der er dage, hvor man er træt og kommer til at skælde ud, når man egentlig ikke skulle. Det er en del af forældreskabet, at man sommetider fortryder og får dårlig samvittighed. Sådan er det, siger Elise Haubjerg Winther.

LÆS OGSÅ: Amning: 9 typiske problemer - og hvordan du løser dem

Det store spørgsmål: Bemærker sundhedsplejersken mon hjemmet?

Fnullermænd på gulvene, daggammel opvask i køkkenet og vaskekurve fyldt op til renden. Er det noget, sundhedsplejersken går op i?

- Nej og jo. Jeg kommer ikke og lægger ikke mærke til, om der lige er gjort rent eller ryddet op. Men det er klart, at jeg kan komme til et hjem, hvor jeg kan se det, hvis de har haft nogle hårde nætter uden så meget søvn. Hvis dynen ligger i sofaen og moderen render rundt i nattøj. Så spørger jeg bare ind til det, men det betyder ikke, at der er noget, der ikke er i orden, siger Elise Haubjerg Winther.

- Jeg holder ikke øje med, om badeværelset lige er gjort rent, om al opvasken er taget, og om der lige er støvsuget. Men man kan ikke sætte det op sort/hvidt, det er et sammenspil mellem forskellige ting, og selvfølgelig er jeg opmærksom på, om noget ”stikker ud”. Der er så mange måder at være familie på, og det kan sagtens være i et rodet hjem. Det primære er, at barnet får den opmærksomhed, det har brug for. Det normale har meget vide rammer, heldigvis.

Har du været ude for, at nybagte mødre bager boller og den slags før dit besøg?

- Ja, og det er heldigvis blevet mindre udbredt. Når det sker, siger jeg: ”Tusind tak, men det skal du ikke tænke på. Det er ikke derfor, jeg kommer, og I skal endelig bruge jeres energi på noget andet.” Der skal ikke være noget stillen an overhovedet på grund af mit besøg.

LÆS OGSÅ: Så meget søvn mister nybagte forældre om året

Om sundhedsplejersken

Elise Haubjerg Winther, sygeplejerske og autoriseret sundhedsplejerske.
Har siden 2010 desuden arbejdet med kvinder med psykisk ustabilitet efter fødslen. Se mere på gladefamilier.dk

Læs mere om: