Gode råd til køb af autostol.
Gravid

Det skal du vide, før du køber en brugt autostol

17. november 2016
af Anne Romanelli
En autostol er typisk en dyr anskaffelse, så det er fristende at købe en brugt en af slagsen. Men det er desværre ikke altid det sikreste, advarer FDM.

Det er dyrt at få børn med alt det baby- og børneudstyr, der skal anskaffes. Og autostolen er noget af det, der kan mærkes mest på pengepungen.

Guide: Find den rigtige autostol

Mange fristes derfor nok af muligheden for at købe sin autostol brugt over nettet, men gør man det, er der en række forholdsregler, man bør tage sig.

Brugt autostol kan være farlig

Nogle af de brugte autostole er nemlig så brugte, at de har alvorlige fejl og hjemmelavede reparationer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Det oplyser FDM ifølge Søndagsavisen, efter at organisationen har foretaget en gennemgang af annoncer for brugte autostole. Her fandt man bl.a. en autostol til salg, som var ”fikset med gaffatape”.

Vidste du? Så længe bør dit barn sidde bagudvendt i sin autostol

Autostol skal være helt intakt

FMD’s biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, forklarer vigtigheden i, at autostolen, som man anskaffer sig, er helt intakt:

– Man bør aldrig købe en stol, hvor flamingoen eksempelvis er i stykker, for så beskytter stolen ikke barnet optimalt. Selvom en stol i sin tid har fået gode testresultater, kan man ikke regne med disse, hvis stolen ikke er i ordentlig stand, siger han ifølge Søndagsavisen og råder til, at man altid vælger den intakte autostol, selvom det billigere alternativ kun har få skader.

Hvornår skal man skifte til en større autostol?

Er autostol godkendt?

Derudover er det vigtigt, at der er et gyldigt godkendelsesmærkat på autostolen. Ellers er den både ulovlig og farlig for sikkerheden, advarer FDM.

Kig derfor efter et E-mærke samt de to første cifre i talrækken efter mærket. Tallet skal enten starte med 03 eller 04. Eller se efter et I-Size-mærke til autostole med Isofix.

Den bedste autostol er kåret

Se også:

Få billigere babyudstyr - 8 tips:

Læs også