Mad
4. december 2016

Trøfler med dadler og hindbær

Trøfler med dadler og hindbær er et bevis på, at konfekt ikke behøver at være fyldt med sukker for at tilfredsstille den søde juletand! Hvis du lader være med at sige noget, er vi sikre på, at ingen vil opdage, at her er tale om konfekt af den syndfri slags.
Af: Gitte Heidi Rasmussen
Trøfler med dadler og hindbær

Foto: Betina Hastoft

Disse trøfler med dadler og hindbær passer perfekt på julens konfektbord - men du kan også sagtens tage et par stykker med i madpakken. De er nemlig relativt sunde - hver kugler indeholde kun 70 kalorier. De er baseret på dadler, så den søde tand vil ikke mangle noget. Og hvis du er mere til frysetørrede solbær, kan du sagtens bruge dem i stedet for hindbærrene. Der bliver 24 stk. af denne opskrift.

Det skal du bruge:

75 g hindbær, friske eller fra frost

125 g dadler uden sten

50 g mandler

5 g frysetørrede hindbær

50 g kokosmel

50 g kondenseret mælk

75 g mørk smeltet chokolade

Prøv også at lave denne italienske konfekt med dadler

Sådan gør du:

Findel hindbær, dadler og mandler i en multihakker eller lille foodprocessor.

Tilsæt frysetørrede hindbær, kokosmel og kondenseret mælk og bland det godt sammen.

Lad trøffelmassen hvile i køleskabet ca. 1 time.

Form trøffelmassen til 24 små kugler og overtræk dem med mørk chokolade.

Drys evt. med hindbærstøv lige inden servering.

Opbevar trøflerne køligt i en lufttæt beholder.

Læs mere om:

Læs også