Thai-okse med rød karry i kokosmælk
Thai-okse med rød karry i kokosmælk
TID: 30 min. Til 4 personer
DET SKAL DU BRUGE
1 spsk olivenolie
2 spsk rød karrypasta
2 fed hvidløg
1 spsk friskrevet ingefær
400 g okseinderlår i strimler
1 dåse kokosmælk light
2 spsk brun farin
Saft af 1 citron
3 spsk fiskesauce
2 peberfrugter
1 bundt forårsløg
Salt og peber
Tilbehør:
3 dl ris
1 bundt frisk koriander
1 flækket, udkernet agurk i skiver
1 rødløg i skiver
Opskrift - sådan gør du
1. Varm olien op i en gryde og svits karrypastaen heri. Tilsæt presset hvidløg, friskrevet ingefær og oksekød. Svits et øjeblik og vend det godt sammen.
2. Tilsæt kokosmælk, brun farin, citronsaft og fiskesauce og lad kødet simre under låg i ca. 15 min. Smag til med salt og peber.
3. Skær peberfrugterne i strimler og snit forårsløgene. Lad dem koge med de sidste 3 min.
4. Kog risene som angivet på emballagen. Vend agurkeskiverne med rødløg-skiverne.
5. Pynt gryderetten med frisk koriander og servér den med ris og agurkesalat.
Energi pr. person 530 kcal.
Fordeles på: protein 22%, kulhydrat 50%, fedt 28%