Tempurakylling

Foto: Anders Schønnemann
OBS! Der har desværre sneget sig en fejl ind i opskriften i bladet - du skal bruge 2½ dl iskoldt vand - ikke ½ dl. Vi beklager fejlen.
2 kyllingebryster
1 æg
2½ dl iskoldt vand
2½ dl hvedemel
rigelig olie til stegning, f.eks. jordnødde- eller vindruekerneolie
flagesalt
ENDVIDERE:
250 g grønne asparges
salt
TILBEHØR:
kogte ris, gerne grove
sød chilisauce
limebåde
Skær kyllingen i strimler, ca. 16 stykker i alt. Pisk æg, vand og mel, det må gerne klumpe lidt. Varm olien i en wok eller en gryde. Vend kyllingestykkerne i dejen, og kom dem i den varme olie. Steg, til kødet er gennemstegt og kommer op til overfladen. Lad dem dryppe af på en rist, og drys med salt.
Knæk den nederste, træede del af aspargesene, og damp dem i letsaltet vand i et par minutter. Servér straks kylling med asparges, ris, chilisauce og lime.
Opskriften er til 2 personer
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER



