Mad
15. december 2009Svenske pepparkakor
Denne sprøde småkage kommer fra vore svenske naboer.
Af: Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Bjørn Jakobsen
1 dl lys sirup
200 g sukker
1 dl vand
125 g smør
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt nellike
½ tsk kværnet sort peber
Ca. 450 g mel
1 tsk natron
Kog sirup, sukker og vand op.
Rør smør og krydderier sammen i en skål og hæld den varme blanding over.
Lad det køle af til stuetemperatur og bland mel og natron i.
Sæt den bløde dej i køleskabet i 2 dage.
Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og udstik kager.
Bag dem ved 200-225 grader i ca. 5 min.
Dejen egner sig vældig godt til at bygge kagehus af, men så skal den rulles lidt tykkere ud end til småkager.