Mad

Spaghetti med muslinger

Ugens fredagsopskrift er spaghetti med muslinger. Få opskriften her







150 g spaghetti eller linguine
½ kg muslinger
1 persillerod i små terninger
1 gulerod i små terninger
en smule olie til stegning
2 fed hvidløg i tynde skiver
1 rød chilipeber, hakket (med eller uden frø)
1 dl hvidvin
1 dl kogevand fra pastaen
½ bundt bredbladet persille, hakket
1 spsk. smør
groft brød
Kog spaghettien i rigeligt og saltet vand, til den er al dente. Gem lidt af kogevandet.
Rens muslingerne; fjern skægget, og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.
Sautér persillerod, gulerod og muslinger i en smule olie. Kom hvidløg og chili ved, og derefter hvidvin og vand. Sæt tætsluttende låg på, og lad muslingerne dampe i 3-4 minutter, eller til alle har åbnet sig. Ryst forsigtigt gryden undervejs. Kassér muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen. Kom spaghetti, persille og smør i gryden, og vend forsigtigt rundt.
Servér straks med brød og servietter til.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


Mandag TirsdagOnsdagTorsdag

Læs mere om: