Skøn sensommer-mad
Mad

Skøn sensommer-mad

19. august 2009
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugen byder bl.a. på pasta med svampe, asiatisk rejesalat og nudelsuppe med kylling

MANDAG
PASTA MED SVAMPE
250 g frisk pasta, gerne grov
salt
ENDVIDERE:
400 g blandede svampe, rensede
lidt smør
lidt olie til stegning
1 dl piskefløde
salt og peber
60 g ristede pinjekerner
100 g rucola
lidt citronsaft
ekstrajomfruolivenolie
Kog pastaen, til den er mør med en smule bid (al dente). Skær imens svampene i mindre stykker, og rist dem i smør og olie i en dyb, varm pande. Dræn vandet fra pastaen, og kom den ved svampene, når de har fået lidt farve. Hæld fløde på, og lad det hele varme igennem sammen. Smag til med salt og peber, anret pastaen med et drys pinjekerner, og top med rucola vendt i olie og citron. Servér straks.

TIRSDAG
ASIATISK REJESALAT
50 g blandet salat
100 g bønnespirer
50 g babyspinat
1 rød chili, strimlet
saft af ½ lime
2 tsk. sesamolie
50 g ristede cashewnødder
ENDVIDERE:
175 g store rejer (fra bære-
dygtigt opdræt)
lidt olie til stegning
2 fed hvidløg i skiver
½ tsk. sukker
salt
saft af ½ lime
1 spsk. sesamfrø, gerne både gul og sort
TILBEHØR:
sød chilisauce
groft brød
limebåde
Vend salat, spinat, bønnespirer og chili med lidt limesaft og sesamolie. Anret salaten med cashewnødder.
Fjern eventuelle tarme fra rejerne, og rist dem i lidt olie på en varm pande sammen med hvidløg. Krydr med sukker og salt, og smag til med lime. Kom de varme rejer oven på salaten, og top med sesamfrø. Servér straks med chilisauce og brød.

ONSDAG
RISTET RUGBRØD OG SILD RØRT MED URTER
4 sildefileter
lidt ekstrajomfruolivenolie
salt
lidt friskhakket timian
ENDVIDERE:
75 g drænet yoghurt 10 %
1 bundt purløg, hakket
1 bundt dild, hakket
lidt citronsaft
salt
50 g blandet salat
ekstrajomfruolivenolie
hvidvinseddike
TILBEHØR:
4 skiver rugbrød
citronbåde
Tjek sildene for ben, så vidt muligt, og læg dem med skindsiden nedad på bagepapir på en bageplade. Dryp med olie og salt, drys med timian, og bag dem i en forvarmet ovn ved 180° i ca. 10 minutter, eller til de er akkurat gennemtilberedt. Lad dem køle i 5-10 minutter på pladen, og skrab forsigtigt fiskekødet fri fra skindet.
Rør sildekødet med yoghurt, purløg og dild. Smag til med citronsaft og salt. Vend salaten med lidt olie og eddike, og servér sildecreme, salat, rugbrød og citron straks, eller opbevar det i køleskab til servering.

TORSDAG
NUDELSUPPE MED KYLLING
2 kyllingebryster
salt
100 g nudler (gerne soba-)
2 spsk. miso (Irma eller helsekosten)
1 spsk. soja
8 dl vand
1 majskolbe, kogt
50 g babyspinat
1 rød chili, strimlet
1 lille bundt koriander, hakket
soja
Pochér kyllingebrysterne i letsaltet vand i ca. 17-20 minutter. Lad dem trække i yderligere 10 minutter, til de er gennemtilberedt. Pluk kyllingekødet, og sæt det til side. Kog imens nudlerne, og dræn vandet fra dem.
Kog miso, soja og 8 dl vand op. Lad det simre i et minut eller to. Smag evt. til med lidt mere miso eller soja. Skær majsene af kolben, og kom dem i suppen med nudler, kylling, spinat og lidt chili. Servér straks med koriander, soja og resten af chilien

FREDAG
SVINEKOTELETTER MED SENSOMMERMOS
400 g nye, vaskede kartofler (med skræl)
2 spsk. smør
1 bundt purløg, hakket
revet peberrod
salt
ENDVIDERE:
2 store svinekoteletter på ben
olie til stegning
salt og peber
200 g grønne bønner, dampede
Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre. Dræn vandet fra, og mos dem groft med en gaffel eller et piskeris. Rød smør og purløg i, og smag til med peberrod og salt.
Steg imens koteletterne i olie på en varm pande, til de er akkurat gennemstegte. Krydr med salt og peber, og servér straks med mos og bønner.

Alle opskrifter er til 2 personer

INDKØBSLISTE
FRUGT OG GRØNT:
2 citroner
2 lime
2 røde chilier
100 g bønnespirer
100 g rucola
100 g blandet salat
100 g babyspinat
timian
2 bundter purløg
1 bundt dild
1 lille bundt koriander
peberrod
200 g grønne bønner
400 g blandede svampe (f.eks. østershatte og portobello)
1 majskolbe
400 g nye kartofler

KOLONIALVARER:
pinjekerner
cashewnødder
groft brød
rugbrød
nudler, gerne soba-
miso

KØL OG FRYS:
250 g frisk pasta, gerne grov
piskefløde
drænet yoghurt 10 %
175 g store rejer (fra bæredygtigt opdræt)
2 kyllingebryster
2 svinekoteletter på ben

KØB HOS FISKEHANDLEREN ONSDAG:
4 sildefileter (dobbelte)

TJEK DESUDEN AT DU HAR:
ekstrajomfruolivenolie
sesamolie
stegeolie
hvidvinseddike
salt
peber
sukker
2 fed hvidløg
sesamfrø
sød chilisauce
soja
smør

Læs også