
Rossini, mandler & tranebær i lakrids
20. december 2012ROSSINI
400 g optøede jordbær fra frost
80 g sukker
1 vaniljestang
1 flaske mousserende vin eller champagne, afkølet
Kom jordbærrene i en lille gryde med sukker, vaniljebælg og -korn, og kog ved lav varme i 5-8 minutter, til de er kogt ud. Mós jordbærrene med en gaffel, og passér dem gennem en sigte. Opbevar lagen på køl, til den skal bruges.
Drys lidt sukker ud på en flad tallerken. Dyp en ren finger i jordbærlagen, smør lidt på hver glaskant, og vend den ned i sukkeret. Fordel lagen i glassene, og hæld kolde bobler på. Servér straks.
MANDLER & TRANEBÆR I LAKRIDS
200 g mandler
1 spsk. olivenolie
2 tsk. lakridspulver
75 g tørrede tranebær
havsalt
Rist mandlerne på en varm pande, til de er sprøde. Hæld olie på, og ryst godt rundt. Drys lakridspulver på, og ryst panden godt, så lakridspulveret fordeler sig på mandlerne. Tag det fra varmen, og vend tranebær og salt i. Servér til drinken.