
Skræl kartofler og knoldselleri, og riv dem groft. Kom dem i en si med salt, og lad dem dryppe af i 10 minutter.
Klem så meget væde fra som muligt, og form grøntsagerne til ca. 8 små pandekager.
Steg dem møre og gyldne i lidt olie på en varm pande ved middelvarme i 10-15 minutter i alt.
Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Lav imens tynde strimler af agurken med tyndskræller eller mandolinjern.
Rør olivenolie, citronsaft og honning sammen, og vend agurkestrimlerne i dressingen.
Top de sprøde blinis med salat, agurkestrimler, stenbiderrogn, cremefraiche og dild, og servér straks med citronbåde til og salat vendt med olivenolie og god eddike.
TIP: Hvis det skal gå hurtigt, kan du bruge groft, ristet brød i stedet for rodfrugt-blinis eller lav lækre kartoffel-blinis med laks.
PRØV OGSÅ: Klassiske blinis med stenbiderrogn