https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2012/12/1249-madplan/1249-mad-mandag-copy-2.jpg
Mad

Roastbeef med rosmarin-kartofler

6. december 2012
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Roastbeef med rosmarin-kartofler. Få opskriften her

Vælg sprøde, søde og bitre salater som tilbehør, og smag til med god olivenolie og blid eddike.

Roastbeef til 2 personer:

1 roastbeef, ca. 600 g
olie til stegning
salt og peber
600 g små kartofler
olivenolie
salt
2 fed hvidløg, hakkede
1 spsk. hakket rosmarin

Tilbehør:

blandede salater
olivenolie
eddike
salt og peber

Sådan gør du:

Dup stegen tør med køkkenrulle. Brun den grundigt i olie på en varm pande. Steg den færdig på panden ved middel varme eller i en 175° varm ovn. Kødet skal være 56° i midten, når du tager den af varmen. Krydr grundigt med salt og peber.
Skrub kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Tør dem på køkkenrulle eller på et rent viskestykke. Steg kartoflerne i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt. Tilsæt hvidløg og rosmarin, når kartoflerne er gyldne og møre. Lad det hele stege i yderligere 1-2 minutter.
Pluk salaterne, og vend med olie, eddike, salt og peber.
Skær ca. halvdelen af din roastbeef i tynde skiver (OBS: Gem resten af stegen til onsdag). Anret steg, kartofler og salat, og servér straks.
Opskriften er til 2 personer

Læs også