Mad
22. august 2013

Ovnstegt kylling, kartofler og pærer

Nyd de sprøde, saftige pærer naturel, men anvend dem også i både det salte og det søde køkken, som for eksempel i denne skønne opskrift på ovnbagt kylling
Af: Camilla Zarah Lawes
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/08/34/mad/kylling-paere612x325.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

Sådan en hel ovnstegt kylling er perfekt til søndagsmiddagen eller som påskekylling på påskebordet.

Selvom det tager en del til at lave en helstegt kylling, så skal du faktisk ikke bruge så lang tid i køkkenet. Det meste af tiden står din kylling jo og passer sig selv i ovnen. Så har du god tid til at dække bord og tage imod dine gæster imens.

Ovnstegt kylling med pærer og kartofler

Tid: 20 minutter + stegetid på 1½ time

Dette skal du bruge til ovnstegt kylling
1 stor økologisk kylling
1 bdt. timian
Olivenolie
Havsalt, friskkværnet peber
600 g vaskede kartofler
3 pærer
2 hele hvidløg
2 dl pærecider

Prøv også helstegt kylling med citron og rosmarin - få opskriften her

Sådan gør du
Løsn brystskindet på den hele kylling og læg timiankviste under. Smør din kylling ind i olie, og krydr med salt og peber.

Halvér kartoflerne, og læg dem i et ovnfast fad sammen med pærer, der er delt i kvarte på langs samt hele fed hvidløg med skræl. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.

Læg kylling over kartofler og pærer, hæld pærecider ved, og steg det hele i 1½ time ved 200 grader.

Læs også