Mad
4. januar 2016Myslibarer
Et sundt og smagfuldt mellemmåltid
Af: Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Bjørn Jakobsen
Opskriften giver 12 STK.
TID: 10 MIN. + AFKØLING: MINDST 3 TIMER
Ingredienser:
250 g saftige dadler uden sten
2½ dl havregryn
140 g honning
30 g kokosolie
25 g soltørrede tranebær
75 g grofthakkede mandler
Fremgangsmåde:
1. Findel dadlerne i en foodprocessor og bland dem med havregryn.
2. Smelt honning og kokosolie i en gryde og rør det sammen med dadelblandingen, tranebær og mandler.
3. Bland det hele godt sammen og kom det i en lille bageform a ca. 15 x 25 cm, beklædt med plastfilm. Pres det godt sammen og sæt det i køleskabet i mindst 3 timer.
4. Skær den i 12 lige store stykker og opbevar dem i en lukket beholder i køleskabet.
Energi pr. myslibar: 215 kcal.
Fordelt på: protein 6%,
kulhydrat 68%, fedt 26%