Hovedretter

Wraps med stegt kylling og tomatsalsa

Kom godt i gang med ugen med en nem og lækker omgang wrap. Her får du opskriften på wraps med stegt kylling og tomatsalsa

Wraps med stegt kylling og tomatsalsa til 4 personer

Tid: 25 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
400 g kyllingefilet
lidt olie til stegning
1 spsk. sojasauce
 
TOMATSALSA
50 g soltørrede tomater
4 tomater
2 spsk. solsikkekerner
1 bundt forårsløg
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
 
TIL SERVERING
4 tortillaer
1 bakke frisk babyspinat (eller en færdig C-salat fra fakta)
1 bundt basilikum
 
PRØV OGSÅ: Tyrkiske vegetar-wraps med tzatziki og tomatsalsa
 

Opskrift - sådan laver du wraps med stegt kylling og tomatsalsa 

 
1. Steg kyllingefileterne i lidt olie på en (grill)pande i 3-4 minutter på hver side. Dryp de stegte kyllingefileter med sojasauce. Lad kødet køle lidt af, og skær det i skiver.
 
2. TOMATSALSA: Skær soltørrede tomater i små tern. Skyl tomater, skær dem i kvarter; fjern kernerne, og skær tomaterne i små tern. Rist solsikkekerner let på en tør pande, og bland dem med de 2 slags tomat. Rens forårsløg, hak dem fint, og bland dem i salsaen. Krydr med salt og peber. Vend salsaen rundt med olie og eddike.
 
3. SERVERING: Varm tortillaerne i ovnen eller 1 minut på hver side på en tør pande. Skyl og tør babyspinat. Læg spinat, kyllingekød og salsa på hver tortilla. Drys med basilikumblade, rul sammen, og servér straks.
 
Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis
 

Alle varerne til madplanen kan købes i Fakta – Få indkøbslisten her

 
UGENS OPSKRIFTER
 

Tirsdag: Lasagne med spinat og aubergine - Få opskriften her

Onsdag: Teriyakibagt laks med dampet grønt - Få opskriften her

Torsdag: Sesamstegte kyllingelår med rødbedesalat - Få opskriften her

Fredag: Bøf med blomkålscouscous og kold bearnaisecreme - Få opskriften her