Hovedretter

Skinkesnitsler med jordskokker og æblesalat

Ugens mandagsopskrift er skinkesnitsler med jordskokker og æblesalat. Få opskriften her

Jordskokker er friske, sprøde og hurtige at tilberede. Spis dem indimellem i stedet for kartofler.

500 jordskokker
2 dl vand
2 tsk. salt
1 spsk. smør
1 spsk. hakket dild

ÆBLESALAT:
saft af 2 limefrugter
1 spsk. flydende honning
2 spsk. olivenolie
1 æble i både
1 lille fennikel i tynde skiver
salt
lidt dild til pynt

ENDVIDERE:
2 skinkesnitsler
lidt olie
salt og peber

Skrub eller skræl jordskokkerne, og skær dem i mundrette stykker. Kog vand, salt og smør op, og damp jordskokkerne under låg i ca. 4-5 minutter. Vend dild i, og smag til.
Rør limesaft, honning og olivenolie sammen. Vend æbler og fennikel i dressingen, og smag til med salt.
Steg eller gril snitslerne på en varm pande/grillpande. Krydr med salt og peber, og servér straks snitsler, jordskokker og æblesalat.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Prøv også rå jordskokker snittet i ultra tynde skiver, og vendt med æblesalaten og ekstra dressing.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag