jordskokker
Hovedretter

Fyldte jordskokker med rygeost og rejer

Langtidsbagt, cremet og smagfuld mos rørt med cremefraiche og rygeost og fyldt i sprøde skaller. Sådan har du garanteret ikke smagt jordskokker før! Få opskriften på fyldte jordskokker med rygeost og rejer

Fyldte jordskokker med rygeost og rejer

Tid: 25 minutter. Ovntid: I alt 45 minutter
Antal personer: 4 (som snack eller forret)
 
DET SKAL DU BRUGE
8 jordskokker
3-4 spsk. olie
2 spsk. rygeost
2 spsk. cremefraiche 38 %
salt og friskkværnet peber
skal af 1 usprøjtet citron
sprøjtepose med tylle
 
 
TIL SERVERING
200 g rejer
16 kviste dild
 
PRØV OGSÅ: Ovnkylling med jordskokker og æbler
 

Opskrift - sådan laver du fyldte jordskokker med rygeost og rejer

 
1. Tænd ovnen på 180°. Skrub jordskokkerne rene, og bag dem i ovnen i 30 minutter. Flæk dem, og skrab indmaden ud i en skål. Hæld olien over de tomme skaller, skru ovnen op på 200°, og bag skallerne i ovnen i 15 minutter, til de bliver lysebrune. Rør rygeost og cremefraiche sammen med indmaden fra jordskokkerne, og smag til med salt, peber og fintrevet citronskal. Fyld mosen i en sprøjtepose, og sprøjt den i jordskokkeskallerne.
 
2. SERVERING: Pynt de fyldte jordskokker med rejer og dild, og servér som en snack eller forret.
 
PRØV OGSÅ: Jordskokkesuppe med kammuslinger