Grøn Bibimbap: Koreansk risret med kimchisauce


Der er intet, der siger efterår, som ristede svampe, sprød grønkål og masser af varme og krydderi på smagen – og det er netop, hvad denne opskrift byder på. Det behøver nemlig ikke være kedeligt at bruge de råvarer, der er i sæson. I denne opskrift har vi givet dem asiatisk selskab i en grøn bibimbap.
Bibimbap er en koreansk risret, som både fungerer fantastisk som hverdags- og gæstemad – og så er retten rigtig god til køleskabsoprydning. Du kan nemlig putte lige det i, du har lyst til, og toppe op med lidt sojasauce eller andre asiatiske saucer.
I denne version topper vi de kogte ris med blandt andet ristede svampe, agurk, grønkål, koriander, Kikkoman sojasauce og Kikkoman krydret chilisauce til kimchi.
VIDEO: SÅDAN LAVER DU GRØN BIBIMBAP
KIKKOMAN
I snart 400 år har Kikkoman brygget sojasauce af 4 naturlige råvarer; sojabønner, hvede, salt og vand. I løbet af den ca. 6 måneder lange naturlige bryggeproces udvikles hundredvis af aromaer, den fantastiske umami og sojasaucens gyldenbrune farve. Kikkoman naturligt brygget sojasauce fremhæver den gode smag i al slags mad og er et uundværligt universalkrydderi.
Kikkoman krydret chilisauce til kimchi smager fantastisk i stort set alt – fra ris til beigneter, pandekager, i en gryderet, med æg eller nudler. For en klassisk Kimchi-oplevelse skal du bare tilsætte 150 gram krydret Chilisauce til Kimchi til 1 kg grøntsager. Du kan ovenikøbet krydre din salatdressing, dine normale krydderier eller dips ved at røre det i mayonnaise eller cremefraiche.

DET SKAL DU BRUGE
2 personer
200 g hvide jasminris
¼ agurk
½ forårsløg
1 spsk. sesamolie
1 spsk. Kikkoman Sojasauce
200 g hakket frisk grønkål
1 spsk. ristede sesamfrø
150 g blandede svampe, f.eks. kantareller, skåret i skiver
½ bundt frisk koriander
½ rødløg
1 spsk. riseddike
2 spsk. vand
1 tsk. sukker
Til servering
1 spsk. Kikkoman krydret chilisauce til kimchi
SÅDAN LAVER DU GRØN BIBIMBAP
Tid: 45 minutter
- Skær agurk i tern, og snit forårsløg. Læg de snittede grønne toppe fra forårsløget til side i en skål.
- Steg resten af forårsløg på en pande, til de bruner. Bland dem sammen med agurk i en skål sammen med Kikkoman sojasauce.
- Snit grønkålen i strimler, og steg dem på panden med lidt olie. Kom lidt sesamfrø over kålen.
- Kog risene efter anvisningen på pakken.
- Snit rødløg, og mariner dem nogle minutter i risedikke, vand og sukker.
- Skær svampene i skiver, kom olie på panden, og rist svampene til de er gyldne. Kom dem i en skål.
- Server de kogte ris med ristede svampe, agurk, forårsløg, rødløg og koriander.
- Spis retten varm med Kikkoman krydret chilisauce til kimchi til.