Fyldig quinoasalat med kål
foto: Bjørn Jakobsen
Fyldig quinoasalat med kål (Tid: 25 min.)
Ingredienser
125 g quinoa, gerne blandet
250 g rosenkål
150 g grønkål
1-2 grapefrugt
1 spsk citronsaft
1 tsk honning
1 spsk olivenolie
Salt, peber
25 g ristede mandler
Fremgangsmåde
1. Skyl quinoagrynene grundigt og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 15 min.
2. Pil de yderste grimme blade af rosenkålen. Skyl rosenkålen, skær stokken af og bræk de løse blade af. Snit resten fint.
3. Snit grønkålen.
4. Skær skrællen af grapefrugten tæt til kødet og skær fileterne fri af hinden.
5. Vend quinoaen, rosenkål, grønkål og grapefrugt i en marinade af citronsaft, honning og olivenolie og smag til med salt og peber.
Drys med mandler og servér.
Energi pr. person: 546 kcal
Fordelt på: protein 15%,
kulhydrat 56%, fedt 29%