Forretter

Gratinerede østers

Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag med franske fornemmelser. Her får du opskriften på forretten og en praktisk indkøbsliste




100 g smør
4 pasteuriserede ægge-blommer
½ dl hvidvin
2 spsk. vand
1 spsk. citronsaft
en smule salt
ENDVIDERE:
2 spsk. finthakket skalotteløg
3 spsk. æbleeddike
lidt hakket dild
12 østers
Smelt smørret. Kom æggeblommer, hvidvin og vand i en kasserolle, og pisk. Sæt kasserollen over lav varme, og pisk, til det skummer. Tilsæt langsomt det smeltede smør, mens du fortsat pisker, til saucen bliver tyk og blank. Løft af og til kasserollen af varmen, så det ikke går for hurtigt. Tag kasserollen af varmen, når piskeriset laver tydelige mærker i saucen; pisk fortsat, og smag saucen til med citron og salt. Hæld saucen over i en skål, og lad den stå ved stuetemperatur indtil brug.
Bland skalotteløg og eddike, og vend dild i lige inden servering.
Åbn østersene (hvis du ikke har fået din fiskehandler til det), løsn dem fra skallen, og kom en lille spiseskefuld sauce på hver. Brænd saucen med en crèmé brûlée-brænder, eller sæt dem under den gloende grill, til saucen bobler og bliver gylden og lige akkurat får en smule farve. Top med en smule vinaigrette, og servér straks (der må slubres!).

VINFORSLAG:
Pazo de Señorans, Albariño 2009, eller hvid bordeaux, Château Tuilerie Peyrous, Blanc, Graves.

FÅ INDKØBSLISTE TIL HELE GÆSTEMENUEN OG EN "SÅDAN-BLIVER-DET-NEMMERE" LISTE HER

Hovedret:

Tournedos med løgtærter og rødvinsglace
Dessert:

Lakrids-crèmé brûlée



Køb i feminashoppen.dk











Læs mere om: