Egg Benedict med bacon og kål
Tid: 30 minutter
Antal: 4 stk.
DET SKAL DU BRUGE
2 engelske muffins
8 skiver bacon
frisk dild
BLANCHERET ROSENKÅL
20 rosenkål
skal af 1 usprøjtet citron
olivenolie
salt og friskkværnet peber
POCHEREDE ÆG
3 spsk. eddike
4 æg
HOLLANDAISESAUCE
2 æggeblommer
1 spsk. citronsaft
200 g smør
salt og friskkværnet peber
PRØV OGSÅ:
Et godt alternativ til egg Benedict er disse lækre pocherede æg med rygeostecreme og stenbiderrogn
Opskrift - sådan laver du egg Benedict med bacon og kål
1. BLANCHERET ROSENKÅL: Pluk bladene af rosenkålene, og blanchér dem i kogende vand i en gryde i 1 minut. Læg dem herefter i isvand. Lad dem dryppe af, og vend dem med en smule fintrevet citronskal, olivenolie og salt og peber.
2. POCHEREDE ÆG: Bring en gryde med vand i kog. Tilsæt eddike. Skru ned for varmen, så vandet ikke længere koger. Skab en hvirvel i vandet ved at røre kraftigt i vandet med en ske. Slå 1 æg ud i en lille skål, og hæld det straks i det ”hvirvlende” vand. Saml hviden rundt om ægget med en ske. Pochér ægget i 4-5 minutter, og gentag processen med resten af æggene.
3. HOLLANDAISESAUCE: Pisk æggeblommer sammen med citronsaft i en stor skål over vandbad, til blommerne er luftige og hvide. Smelt og klar smørret (sigt bundfaldet fra), og hæld det smeltede smør i æggeblommerne, lidt ad gangen, under piskning. Fortsæt, til saucen har den ønskede konsistens. Smag saucen til med salt, peber og evt. mere citronsaft.
4. Flæk de 2 muffins, og rist dem i ovnen. Steg bacon sprødt på en tør pande. Hak dild. Anret de lune muffins med bacon, rosenkål og pocheret æg. Hæld hollandaise over, og top med dild.
TIP: Du kan finde engelske muffins på brødhylden i supermarkedet, f.eks. ”English muffins” af mærket Jalm&B.
