sunde snacks
Forretter

3 sunde og velsmagende snacks

29. april 2019
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Nogle gange skal der dejlige, knasende, salte sager til. Her får du tre sunde bud på lækre snacks.

3 SUNDE SNACKS

Grønne asparges med ærtehummus (15 min)

https://dk-femina-backend.imgix.net/3-sunde-snacks-1-asparges.jpg
250 g grønne asparges 150 g ærter fra frost 1 tsk. tahin ½ tsk. stødt spidskommen 1 spsk. citronsaft 1 spsk. vand Bræk den nederste, træede del af aspargesene og kassér enderne. Findel ærter, tahin, spidskommen, citronsaft og vand med en stavblender og smag til med salt og peber. Dyp aspargesene i hummussen. Energi pr. person: 117 kcal. Fordelt på: 17 % fedt, 25 % protein, 58 % kulhydrat

Grissini med oregano og parmesan (20 min)

https://dk-femina-backend.imgix.net/3-sunde-snacks-3-grissini.jpg
280 g fuldkornspizzadej 2 tsk. tørret oregano 30 g parmesan Varm ovnen op til 200°. Rul pizzadejen ud og skær den i 1 cm brede strimler, ca. 16 stk. i alt. Drys strimlerne med oregano og parmesan, tril dem lidt og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dejstrimlerne sprøde i ovnen, ca. 12 min. Lad dem køle af på en rist. Energi pr. grissini: 49 kcal. Fordelt på: 21 % fedt, 14 % protein, 63 % kulhydrat

Kik-snack (10 min)

https://dk-femina-backend.imgix.net/3-sunde-snacks-2-kikaerter.jpg
130 g kogte kikærter (gerne fra dåse) 1 tsk. olivenolie 1 tsk. røget paprika 1 tsk. sesamfrø 1 tsk. honning Skyl kikærterne i koldt vand og dup dem tørre. Rist kikærterne ved kraftig varme i olie tilsat paprika, sesam og honning, til de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en rist, du har beklædt med et stykke bagepapir. Energi pr. person: 90 kcal. Fordelt på: 35 % fedt, 14 % protein, 51 % kulhydrat

PRØV OGSÅ: Sprøde asparagesstænger

https://dk-femina-backend.imgix.net/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også